GOG tabte til Tvis

GOG Svendborg fik en dårlig generalprøve forud for Champions League-mødet med Barcelona på søndag, da holdet tabte 23-25 til Team Tvis Holstebro

Efter onsdagens kampe i Toms Ligaen er det fortsat helt åbent, hvilke fire hold, der klarer sig videre til slutspillet i mændenes liga. Faktisk er det så tæt, at sidste års danske mestre fra GOG Svendborg ikke engang er sikre på at komme til at spille om medaljer.

Fynboerne, der på søndag tager imod Barcelona i Champions League, tabte nemlig 23-25 på udebane mod Team Tvis Holstebro. Otte mål af islændingen Snorri Gudjonsson var således ikke nok for Gudmeholdet, der således bliver på fjerdepladsen med 23 point. Men lige i hælene følger Bjerringbro-Silkeborg og Tvis Holstebro, der begge har 22 point.

Skjern ligger nummer syv med 21 point efter det spinkle udebanenederlag på 31-32 mod topholdet FCK Håndbold. Dermed fortsætter københavnerne alenegangen i toppen, hvor der nu er seks point ned til forfølgerne fra Århus GF og KIF Kolding, der begge har 24 point.

Oversigt

    Oversigt