Grå decemberdag med enkelte byger

December starter gråt og uden hverken sol eller sne i sigte.

Fynboerne står onsdag op til en rigtig gråvejrsdag, hvor der flere steder vil komme enkelte byger i løbet af formiddagstimerne.

Temperaturen på den anden dag i december kommer til at ligge omkring 3-4 grader.

Vinden er let til jævn og kommer fra en sydlig og sydvestlig retning.

Ingen kig til solen

Gråvejret fortsætter de kommende dage. Prognoser viser, at fynboerne helt må undvære solen de næste fem til seks dage.

Torsdag og fredag er vinden gået lidt mere i sydøst, og det betyder køligere luft. Dermed er der større risiko for nattefrost.

Op mod weekenden er der igen regnvejr i sigte, men selvom det er køligt om natten, ser det fortsat ud til at falde i form af regn. Det betyder også, at der indtil videre ikke er udsigt til julesne.

Oversigt

    Oversigt