Gratis adgang til superligakampen OB-FCK

Det bliver med propfyldte tribuner, når fodboldklubben OB søndag den 16. marts indleder superligaen med en kamp mod topholdet FCK. Klubbens sponsor, Carlsberg, har besluttet at invitere alle til gratis fodboldfest på Odense Stadion.

-

Det bliver med propfyldte tribuner, når fodboldklubben OB søndag den 16. marts indleder superligaen med en kamp mod topholdet FCK. Klubbens sponsor, Carlsberg, har besluttet at invitere alle til gratis fodboldfest på Odense Stadion.

\"Det er en fornøjelse at arbejde sammen med Carlsberg, som aktivt arbejder for at styrke fodboldinteressen. Vi håber, at rigtig mange vil tage godt imod tilbuddet og medvirke til at gøre dagen til en superoplevelse\", siger OB\'s adm. direktør Kim Brink.

Carlsberg er hovedsponsor i både OB og FCK, og ser opgøret mellem de to klubber som en perfekt mulighed for at sætte skub i tilskuerinteressen omkring de to klubber.

Uddeling hos Kvickly
\"For Carlsberg er opgørene mellem OB og FC København højdepunkterne i den danske fodboldsæson, så det er oplagt at invitere til gratis topfodbold for at give begge klubbers fans den bedst mulige start på forårssæsonen\" udtaler Marketingdirektør Ken Andersen fra Carlsberg Danmark.

Carlsberg deler billetterne ud fra torsdag den 6. marts hos Kvickly Xtra i Rosengårdcentret. Uddelingen kommer til at foregå efter først til mølle princippet. Dog uddeles der max. 2 billetter pr. person. Hvis der er flere billetter tilbage fortsætter OB uddelingen i løbet af uge 11.

Normalt koster en billet til en superligakamp 90 kr. for voksne.

Oversigt

    Oversigt