Guld i kloakkerne: Følg FKS Slamson fra luften lørdag

FKS Slamson gør rent i kloakkerne. Det er der penge i. Sidste år tjente virksomheden 12,6 millioner kroner.

Fyns største kloakfirma, FKS Slamson, finder guld i undergurnden.

Sidste år satte virksomheden indtjeningsrekord.

12,6 millioner kroner før skat - mere end fem millioner kroner mere end året i forvejen.

Selskabet har nu en egenkapital på 43 millioner kroner.

Det seneste år er der ansat 25 heltidsansatte medarbejdere for, at væksten kan fortsætte, men det er langt fra nok.

Som TV 2/Fyn fredag kunne fortælle, så kommer man til at mangle 14 kollegaer det næste halvandet år, og man forventer at skulle ansætte 41 nye medarbejdere på længere sigt.

Kloakvedligeholdelse og inspektionsopgaver er ikke det, der sælger flest billetter blandt det arbejdende folk til trods for, at det er en overordentlig vigtig og uundværlig samfundsopgave. 

Lørdag 20. maj forsøger FKS Slamson at gøre opmærksom på sig selv med et kæmpe arrangement, som blandt andet indeholder 80 lastbiler, droner og "åbent hus" for interesserede.

TV 2/FYN følger slamsugerne i løbet af lørdagen, og du kan se mere i lørdagens aftennyheder.

FKS Slamson er ejet af A/S af 22. februar 1994, der har Mikael Aaen Kajbjerg Knudsen, Dennis Aaen Knudsen og Vagn Orry Knudsen som ejere.

Oversigt

    Oversigt