H C Andersen fejres trods lockout

Mange skoler dropper at deltage i den årlige fejring af H C Andersens fødselsdag i Odense Koncerthus tirsdag, fordi lærerne er ramt af lockout. Men arrangementet bliver gennemført alligevel..

Traditionen tro har arrangørerne inviteret flere hundrede skolebørn til at deltage festen i koncerthuset tirsdag og mange havde takket ja.

Men nu, da lockouten ser ud til at blive en realitet, har langt de fleste skoler meldt fra, fordi lærerne ikke er der til at passe på børnene.

Derfor kommer arrangørerne med et nyt tilbud til de to forestillinger tirsdag formiddag.

Først bliver de skoler og børnehuse, der har meldt sin ankomst lukket ind og så bliver dørene slået op, så familier, bedsteforældre og andre, der passer hjemsendte børn kan deltage i festen gratis.

Mere om H C Andersens fødselsdagsfest i Odense Kocerthus.

Oversigt

    Oversigt