H. C. Andersen kan også være en tegneserie eller en sjov lampe

H. C. Andersen giver inspiration til moderne produkter og historier. Skoleelever fra hele Fyn er finaleklar i konkurrencen "De Eventyrlige Lege".

En lampe, en ballet, en tegneserie, en stol, en film, og et digt. H. C. Andersens eventyr "Den Grimme Ælling" kan fortolkes på mange måder. Det viser fynske skoleelevers bidrag til konkurrencen "De Eventyrlige Lege".

H. C. Andersen Fonden og H. C. Andersen Festivals står bag konkurrencen, hvor knap 100 indsendte konkurrencebidrag netop er blevet vurderet af en fagjury. I dag er der nomineret seks bidrag til konkurrencens finale.

- Det har virkeligt været inspirerende for os at møde så stor en idérigdom, kreativitet og alsidighed. Vi glæder os over, hvordan eleverne er i stand til at bygge bro mellem det historiske og det moderne i et godt mix mellem det klassiske og det meget kreative i nutidens genrer og medier, siger Jens Thodberg Bertelsen, leder af H. C. Andersen Fonden Uddannelse og leder af konkurrencens fagjury.

Dyster om 10.000 kroner

Fynske elever i grundskolens 7. til 10. klasse og eleverne på ungdomsuddannelserne har været inviteret til at deltage i idékonkurrencen "De Eventyrlige Lege". Opgaven har været at skabe et kreativt produkt med udgangspunkt i H. C. Andersens eventyr "Den Grimme Ælling".

Stolen "Guldæg" af Annemette og Jacob, Odense Tekniske Gymnasium.
Stolen "Guldæg" af Annemette og Jacob, Odense Tekniske Gymnasium.

Tre finalister fra grundskolen og tre fra ungdomsuddannelserne er nu udtaget til finalen, hvor eleverne dyster om tre hovedpræmier på 10.000 kroner, 7.000 kroner og 5.000 kroner.

Det er første gang, at konkurrencen gennemføres, og den kulminerer med en præsentation af alle bidrag og en prisuddeling under dette års udgave af H. C. Andersen Festivals i august.

- Den store deltagelse bekræfter os i, at unge elsker at boltre sig i H. C. Andersens kunstneriske univers, og at de er dygtige til at omsætte ham til nutiden, siger festivaldirektør Peter Bøgholm.

Landsdækkende næste år

H. C. Andersen Fonden og H. C. Andersen Festival samarbejder med TV 2/Fyn om konkurrencen, blandt andet i fagjuryen, der står for bedømmelsen af de indsendte konkurrencebidrag, og i forbindelse med formidlingen af projektet under årets festival.

Der arbejdes allerede på planlægningen af konkurrencen i 2019, hvor det er planen at give skoleelever fra hele Danmark mulighed for at deltage.

DE NOMINEREDE ER:

 

 

Oversigt

    Oversigt