Halvkedelig fredag men god weekend

Fredagsvejret er ikke noget at råbe hurra for, men rigtig efterårsvejr er det trods alt ikke.

Det bliver først skyet med regn af og til, men i eftermiddag klarer det op nordfra med nogen sol.

Temperaturen kommer op omkring 18 grader, og vinden bliver let til frisk fra vest.

Lørdag ser bedre ud. Det holder mest tørt, og temperaturen når op mellem 17 og 20 grader.

Søndag bliver helt sommerlig. Dagen begynder skyet, men det klarer op, og temperaturen kan nå helt op på 23 grader.

Så selvom fredag måske er lidt kedelig, ser det ud til, at weekenden alt i alt bliver ganske nydelig.

Oversigt

    Oversigt