13. jan. 2025 kl. 7:26
Fyn
Foto: Annika Skov og privatfoto / Collage: Lærke Nord, TV MIDTVEST

For to år siden blev lille Liam kendt. Siden en helt særlig dag i Glyngøre, den sommer da Jonas Vingegaard vandt Tour de France for anden gang, har den syvårige dreng fået meget opmærksomhed.



  • Vi var i Rosengaardcenteret i Odense, hvor nogen stoppede os og spurgte, om det ikke var Jonas Vingegaards Liam, fortæller hans mor, May Sasha Børre Bastrup.


Og jo, det er det.


Den kræftsyge Liam Børre Bastrup fik en personlig invitation til Vingegaards fejring i Glyngøre af Vingegaard selv. Kort forinden havde cykelrytteren nemlig set et opslag på Facebook af den store Vingegaard-fan fra Fyn.


Og siden da har mange fulgt med i Liams kamp mod kræften, blandt andet i en dokumentar på TV2 Fyn. Men især Vingegaard-videoen skabte opmærksomhed.

- Man skulle lige vænne sig til, at folk pludselig vidste, hvem han var. Vi fik hilsner fra hele verden, USA, Frankrig, Spanien, Italien. Det var lidt vildt, siger Liams far, Martin Børre Bastrup. 

Privatfoto

Nu kan familien dele en nyhed over dem alle. 

Familien, som bor i Odense, har i særdeleshed været ramt af sygdom. 

Læs også: Liam fik kræft, kort efter hans mor blev kræftfri
Gå tilbage Del
1. sep. 2024 kl. 9:16

Liam fik kræft, kort efter hans mor blev kræftfri

Grafik: Stine Mørch

Seksårige Liam blev diagnosticeret med en sjælden type hjernekræft kort efter, at hans mor havde overvundet sin egen kræftsygdom.

Familien blev derfor tvunget ud i en ny kræftkamp, hvor Liam gennemgik intensiv behandling med både stråle- og kemoterapi. Forældrene deler deres historie for at skabe opmærksomhed og håber på støtte fra samfundet i denne svære tid.

Liam Børre Bastrups mor, May Sasha Børre Bastrup, blev selv erklæret kræftfri kun ti dage før hendes dengang femårige søns sygdom blev opdaget. 

To år efter er Liams kamp forbi. 

- Jeg er kræftfri, proklamerer den nu syvårige dreng selv i en video, hans mor har optaget. 

Nyheden fik familien 10. december, fortæller forældrene. Så julen blev anderledes festlig i år. 

- Vi tog i Leos Legeland, noget Liam ikke har kunnet opleve i lang tid, smiler hans mor. 

- Det var fantastisk, og vi kunne slet ikke få armene ned. Jeg har ikke fået armene ned endnu, siger Martin Børre Bastrup. 

-  Det er julegaven over alle julegaver. 

Privatfoto

Trøjen gav superkræfter

Da TV MIDTVEST mødte familien på ferie på Mors i sommer, fortalte Liam og hans far, hvad trøjen, som Liam fik af Vingegaard, har betydet. 

- Den gule trøje må give vinger. Liam har ikke været indlagt, siden han fik Jonas' trøje. Så vi er blevet lidt overtroiske, sagde Martin Børre Bastrup i sommer. 

- Dét møde sidder dybt i ham. Det har givet ham flere kræfter og mere mod, siger hans far, Martin Børre Bastrup, og afslører, at den gule trøje også af til har fungeret som bamse for hans søn. 

Læs også: Vingegaard giver gave til kræftramt dreng fra Sydfyn
Gå tilbage Del
27. jul. 2023 kl. 20:37
Fyn

Vingegaard giver gave til kræftramt dreng fra Sydfyn


  • Jeg er rørt, siger Liams far med tårer i øjnene.


Allerforrest i autografkøen har en helt særlig gæst fået plads. Liam Børre Bastrup står med sin far og venter på Jonas Vingegaard, og det er ikke tilfældigt de står forrest.

- Der blev lagt et billede på de sociale medier med min søn, hvor han har en Jonas Vingegaard kasket på. Det har Jonas og Trine så set og inviteret os, forklarer Martin Børre Bastrup.

TV Midtvest

Kasketten er blevet særlig for Liam, for når han ikke har den på, er der ikke meget hår. Han har kræft.

- Så blev vi inviteret hertil, og har nu fået en autograf. Det er stort og rørende, forklarer Martin Børre Bastrup.

TV Midtvest
TV Midtvest

Kort efter bliver han mundlam. For Jonas Vingegaard kommer over til dem med en gave. En gul førertrøje fra Tour de France.

- Jeg er rørt, siger han inden han krammer et familiemedlem.

TV Midtvest

Et symbol på, at Jonas Vingegaard er et godt menneske og noget helt særligt, mener Martin Børre Bastrup. Og hans søn har fået et særlig minde.

- Det er sejt, jeg er meget glad, siger Liam Børre Bastrup, som har set det meste af Tour de France hjemme i stuen på Sydfyn.

Fremtiden er lys - og drømmen lever endnu

Ifølge Liams mor er det udsigten til "at være som de andre i klassen," der fylder mest for hendes søn, efter han nu kan er erklæret kræftfri. 

Men det er også glæden ved at kunne komme i legeland, hoppe i vandpytter - og ikke mindst slippe for at tage medicin. 

Og så er der særligt en drøm, som hele familien stadig håber kan blive opfyldt til sommer, fortæller Martin Børre Bastrup: 

- Det er stadig drømmen at komme en tur til Frankrig og se Jonas Vingegaard på et af de store bjerge.

Læs også: Kort efter mors kræftsejr fik femårig den besked, alle forældre frygter
Gå tilbage Del
1. sep. 2024 kl. 6:00

Kort efter mors kræftsejr fik femårig den besked, alle forældre frygter

Cille Høg

Kun ti dage efter morens kræftfrikendelse får sønnen på fem år, Liam, konstateret leukæmi. Så begynder en ny kamp mod kræften for familien.


Det var en helt normal vinterdag i december måned, Liam var blevet sendt i børnehave, og hans mor var kørt hjem igen. Fuldstændig som de plejede at gøre. 

Men én ting, der ikke plejede at indgå, var et opkald fra børnehaven mange timer inden Liam skulle hentes.

Mays telefon ringede før middag, og i den anden ende af røret fortæller en pædagog, at Liam pludselig er blevet meget sløv og bleg i ansigtet. May tager med det samme ud og henter ham, de tager hjem, men om aftenen bliver Liam dårligere og får feber. De sætter derfor kursen mod lægevagten. 

Ved lægevagten får Liam taget en blodprøve, og her var resultaterne desværre ikke til at tage fejl af. Liam har leukæmi. Fra det ene øjeblik til det andet gik Liam fra at være et raskt lige fyldt femårigt barn til at være meget syg med en fremtid, ingen turde spå om. 

- Det er et mareridt, der bliver til virkelighed, fortæller Liams mor May Børre Bastrup. 

Glæden erstattes af chok og sorg

For bare ti dage siden var Liams mor, May, selv blevet erklæret kræftfri. Det blevet fejret med jubel over aldrig at skulle sætte sine fødder på en kræftafdeling igen. Men nogle gange overhaler virkeligheden bare én indenom, og det gjorde den for Liam, May og deres familie. 

Liam kunne nu se frem til i hvert fald to og et halvt års kræftbehandlingsforløb på børnecancer-afdelingen H2 på OUH. Og familien gik igen en fremtid i møde med frygten for at miste en, de elsker. 

- Det var et hårdt slag, og der gik lang tid, før det gik op for os, at det var kræft, han havde. Ti dage efter mig, det kunne simpelthen ikke være rigtigt, fortæller May, hun holder en lille pause og fortsætter så:

- Min første tanke var: Har han fået det, fordi jeg nu har overlevet? Er det så hans tur, og overlever han det så? For hvorfor skulle vi være så heldige, at vi begge to overlever det?

Liams behandling startede hårdt ud med fem kemokurer om dagen. Så hvis ikke alvoren var gået op for både Liam og familien, så gjorde den det i hvert fald nu. 

Efter et par uger begyndte Liam at miste sit hår. En ting, de havde forberedt både Liam og hinanden på ville ske. Alligevel var det lige præcis det øjeblik, der gjorde det hele meget mere til virkelighed. 

Privatfoto
Privatfoto
Privatfoto
Privatfoto
Privatfoto
Privatfoto
Privatfoto
/

- Det var rigtig hårdt, da han mistede håret. Det var der, det rigtigt gik op for mig, at han faktisk var dødeligt syg, siger Martin Børre Bastrup. 

Kort tid inden Liam mistede sit hår barberede Liams far Martin, farbror og morbror sig skaldede. På den måde ville Liam ikke føle sig alene, når han mistede sit hår. Det har været vigtigt for familien, at de var så meget i det sammen med Liam som muligt, så ikke ville føle sig alt for anderledes. 

Hvad er leukæmi?

Leukæmi er kræft i blodet. Den type leukæmi, Liam har, hedder akut lymfatisk leukæmi, og det er den hyppigste kræftform hos børn. Men det betyder ikke, at den er hyppig som sådan. Der er 40-50 børn i Danmark om året, der får sygdommen.

Derudover lider Liam af en sjælden undertype, som hedder Philadelphia kromosom positiv. Den undertype, er der tre til fem procent, af dem som får leukæmi, der har.

Kilde: Mathias Ranthe, Overlæge på børneonkologisk afdeling, H.C. Andersen Børnehospital i Odense.

Hospitalet bliver hverdag

Som dagene gik blev børnecancer-afdelingen på OUH mere og mere hjem for Liam og familien. Den dag Liam fik konstateret leukæmi var han indlagt i cirka en måned. Og juleaften blev derfor også holdt på hospitalet. Og man kunne fristes til at tro, at Liam aldrig vil glemme den aften. Men han var så syg, at han intet kan huske. 

I dag er Liam ikke længere indlagt på hospitalet. Men hver tirsdag skal han derud for at få taget blodprøve. På den måde kan lægerne følge med i sygdommens udvikling og justere på den mængde medicin og kemo, han skal have. 

Cille Høg
Det hjælper altid at holde i mors hånd. Liams mor May har med andre i familie fået tatoveret knæk cancer symbolet.

Og netop kemokuren får han nu hver femte uge i stedet for hver dag. Det er en intens form for kemo, som de kalder "hurtigkuren", fordi den kun tager omkring fem minutter at få ind i kroppen. Kuren er hård, og det er derfor, han ikke behøver at få den flere gange end hver femte uge. 

Kemokuren får han gennem en "port", som er opereret ind i hans bryst. På den måde skåner man blodårene for den hårde kur. 

Cille Høg
Her har Liam fået opereret porten ind, som kemokurene skal igennem.

Derudover skal han en gang om måneden have taget en rygmarvsprøve, ved den kan de se cellernes udvikling, og så kender de til hans præcise nuværende tilstand. Den del foregår i narkose. Og det er noget, som Liam har prøvet mange gange. 

- Det er aldrig sjovt at lægge sit barn til at sove, man man vænner sig lidt til det herude, fordi det er så mange gange, fortæller May og tilføjer:

- Det er ikke operationerne, vi er bange for. Det er svaret, der kommer ud af operationerne. Og den sidder der hver gang, at han er i narkose, så frygter vi, at de finder noget igen.

Lov til at være barn

Men selvom hospitalet ofte er forbundet med operationer, nåle, sygdom og frygt, så har børneafdelingen altså også nogle gode sider og lyspunkter. Og hvis man spørger Liam, hvad det allerbedste ved hospitalet er, kommer svaret prompte:

- Lege med Ann Berit! 

Ann Berit er pædagog på børnehospitalets kræftafsnit for børn og unge. Hendes opgave er at lege med børnene og forsøge at bringe noget normalitet ind i børnenes hverdag med leg, spil og grin. Det gør hun i en et lokale på afdelingen, der giver en følelse af at træde ind i et helt andet univers. Her er der rummeligt, fyldt med legetøj, der roder, intet har en fast plads, det flyder med kort fra et unospil og blyanter, der ligger over tegninger, der kun er halvt færdige. Her er højt til loftet og rum til at være barn. 

Cille Høg
Ann Berit glæder sig også altid til at lege med børnene.

I starten ville Liam ikke snakke med nogle fra personalet, han var bange, og det betød også, at han i starten var bange for Ann Berit. Men det er det, som Ann Berit kan. Hun vinder børnenes tillid og hjerter. I dag glæder Liam sig til at komme ud på hospitalet, for det betyder, at han kan komme ind og lege med Ann Berit. 

- Hun hjælper os, når noget er galt. Og så vil hun hele tiden lege. Især med mig, fortæller Liam. 

Men det er ikke kun for børnene, at Ann Berit er et pusterum, det er hun også for forældrene. Det kan være hårdt som forælder hele tiden at skulle være der for sit barn, holde humøret oppe, tage smilet på, trøste og give tryghed. For alt imens går forældrene også gennem en sorg, som skal bearbejdes. Og det er der tid til, når Ann Berit kan tage lidt over. 

- Ann Berit er guld værd, det er hun, fortæller May og fortsætter:

- For ligesom, at det kan blive for meget for os forældre at skulle være lukket inde på et sygehus, så bliver det også alt for meget for børnene, at de kun har mor, far eller begge. Hun er god til at fjerne fokusset fra sygdommen. 

Cille Høg
Det er kun fantasien, der skal sætte grænser, for hvad de kan lave, selvom børnene er syge.

Da Ann Berit startede som pædagog på børnehospitalet skulle hun lære at acceptere, at hun ikke er den, der kan helbrede børnene. Det stærke bånd, som hun får med dem, gør, at arbejdet er emotionelt hårdt. Men det er lige netop af den grund, hun brænder for at være der. 

- De fortjener en hverdag som alle andre børn. De fortjener at føle sig så almindelige som muligt. De fortjener, at få fjernet fokus fra sygdommen, fortæller hun. 

- Jeg ved, jeg ikke kan helbrede dem, men jeg kan bidrage med at de får lidt barndom og frirum. Det er det med at komme hjem fra sygehuset til sine søskende og faktisk har haft det sjovt, så har man også en anden historie med tilbage, end at man for eksempel blev stukket tre gange i armen, afslutter Ann Berit. 

Den skæbnesvangre dato

Den 23. december i år får Liam og familien svar på, om Liam er rask. Det er datoen for den allersidste  behandlingsdag. Her finder de ud af, om der skal lægges en ny behandlingsplan for Liam, eller om han skal over til kontrol. Og sidstnævnte vil sige, at så er Liam kræftfri. Hvis skæbnen vil, at der skal lægges en ny behandlingsplan for Liam, betyder det, at Liam skal indlægges på Rigshospitalet. 

Cille Høg
Efter snart to år med mange blodprøver, er Liam ikke længere bange for at følge med, når han skal have taget dem.

Generelt er det sådan med kræft, at der efter en raskmelding er risiko for, at sygdommen kan komme tilbage. Men i dag er statistikkerne for overlevelse heldigvis rigtig gode. 

- I dag er det sådan, at det i Danmark ser sådan ud, at otte ud af ni børn, der får en kræftdiagnose, vil overleve. Det svarer altså til 89 procent, fortæller Mathias Ranthe, der er overlæge på børneonkologisk afdeling på H.C. Andersen Børnehospital i Odense. 

- Vi er ikke typer, der tænker 'hvad nu hvis, Liams behandling ikke fungerer, som den skal.' Vi er nogle, der har det sådan 'selvfølgelig gør den det!', fortæller May og fortsætter:

- Det er uretfærdigt, hvis det ikke er, så selvfølgelig skal han nok komme igennem det, fastslår hun. 

Privatfoto
Privatfoto
/

Liam tæller også ned til det bliver den 23. december. Men hans nedtælling er lidt anderledes end at tælle dage:

- Jeg har kun to tilbage af sovelægerne, fortæller han. 

Det er det, han kalder narkoselægerne. Så det vil altså sige, at Liam kun har to operationer tilbage. Og det han glæder sig allermest til, ved snart at være kræftfri, er noget, som mange nok tager for givet at have friheden til.

- Jeg glæder mig til at komme i boblebad igen og være udenfor, når det regner. Jeg savner også at hoppe i vandpytter ... boing, boing, boing, PLASK, griner han. 

- Det vil være den bedste julegave at få, at han er helt fri, afslutter May. 

For 2 timer siden
Tophistorie

I aftenens mulm og mørke har Nyborg Kommune og Fyns Politi evakueret 79 voksne og 23 børn, der flyttes fra deres boliger i Vesterhavnen 13, 15, 17 og 19.


Det sker eftersom bærende bjælker i bygningerne ikke er sikret mod brand, og der derfor vil være fare for sammenstyrtning, hvis der skulle udbryde brand.


Kommunen har modtaget oplysningerne torsdag eftermiddag, efter en rådgiver har gennemgået en af boligblokkene grundet en bekymring for deres tilstand. Undersøgelsen blev sat i gang af kommunen, som siden 2016 har kendt til problemer.


- Vi ved godt, at det her er voldsomt indgribende overfor beboerne og derfor er det heller ikke en beslutning, vi tager let på. Men som kommune kan og vil vi ikke løbe nogen risiko, når vi står med nogle bygninger, der potentielt kan styrte sammen i tilfælde af brand i kælderen, siger kommunaldirektør Tim Jeppesen.


I alt er der tale om fire boligblokke, som er evakuerede.


Evakuering af boligblokke

Følg opdateringerne herunder

I dag kl. 14:00
Tophistorie
August Mylenberg Sandberg

- Kærlighed er den største magi, der findes.


En klapsalve lyder rundt om bordet, da ordene bliver sagt af Sidsel Boel Kruse. Hun er beboer på bostedet Askvej i Kerteminde. Denne torsdag morgen taler beboerne om, hvordan man ved, at man har fundet den rette at dele sit liv med.


- Det er ligesom at blive ramt af Amors pil. Det føles som at svæve på en sky, fortsætter hun.


Ved sin side sidder hendes mand, Christian Larsen. Hans hånd søger mod hendes, mens hun fortæller de andre i lokalet om kærlighed. Det er tydeligt, at han deler sin kones betragtning.


De seneste år har været alt andet end stille for den 32-årige kerteminder, der netop nu er aktuel i en ny dansk spillefilm. Sidsel Boel Kruse er født med Downs syndrom. Et vilkår, hun blot ser som en styrke, der er med til at fremhæve hendes kvaliteter - kvaliteter, som alle mennesker besidder, ifølge den unge skuespiller. 


- Alle normale mennesker og folk med Downs syndrom, de kan en masse ting. Folk med Downs syndrom kan være skuespillere, operasangere, musikere. De har hver deres evner og talenter, som ligger gemt inden i.


Drømme, talent og en stærk støtte i ryggen

Sidsel Boel Kruse får konstant støtte og mental opbakning fra sin mand. Christian Larsen hjælper sin kone med små ting som at tage jakken på, og han komplimenterer hende ustandseligt med kram og kys. Selvom parret har været gift i snart otte år, går Christian på knæ for at fri til Sidsel ad flere omgange, mens TV 2 Fyns udsendte reporter følger parret en torsdag formiddag. Når man spørger Christian Larsen, om han er stolt af sin kone, får han våde øjne under interviewet. 

- Det kommer herinde fra hjertet af - fordi jeg elsker hende, siger Christian Larsen. 

Parret mødte hinanden på Odense Jernbanemuseum og har kendt hinanden siden teenageårene. De beskriver deres kærlighed som forbudt i den indledende fase og måtte skjule deres forelskelse i begyndelsen, da de boede på samme bosted. 

- Jeg bankede på hans vindue, og så flyttede han sine ting, så jeg kunne kravle ind ad hans vindue, så vi kunne være sammen og kysse, fortæller Sidsel Boel Kruse. 

Hollywoodstjerne fra Kerteminde

Nu træder Sidsel Boel Kruse ind i en ny fase i sin karriere. Hun er aktuel i filmen Honey, der har premiere i de danske biografer i dag. Her medvirker hun side om side med blandt andet skuespillerne Selma Sol í Dali Pape og Jesper Christensen.

- Jeg føler mig som en Hollywood-filmstjerne - ligesom Hannah Montana - med fans, der spørger efter selfies og autografer. 

Sidsel Boel Kruse er tidligere kendt for sin medvirken i dokumentaren Et Ægte Par, der fulgte hende og hendes mand Christian Larsens liv. Hun har også været model for magasinet Alt for Damerne og medvirket i kortfilmen Forskel fra Fødsel - og nu sin første spillefilm, hvor hun spiller rollen Mikala. Og hvis det står til Sidsel Boel Kruse, så er det langt fra sidste gang, at man kan se hende på det hvide lærred.

- Jeg vil gerne være skuespiller for evigt. Måske i en julekalender? 

Honey kan ses i biografen fra den 6. februar.

For 4 timer siden
Tophistorie
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix/Genrefoto

En 19-årig kvinde fra Nyborg er mandag blevet dømt for trusler mod en tjenestemand.


Det skete efter hun i december 2024 sendte en lydbesked til sin socialrådgiver, hvor hun detaljeret beskrev hvordan hun ville slå vedkommende ihjel og efterfølgende partere socialrådgiveren.


Kvinden erkender truslerne uden forbehold, og er blevet idømt 30 dages fængsel, fremgår det af en aktindsigt TV 2 Fyn har fået.


Den 19-årige har rent undtagelsesvis fået en betinget fængselsstraf, selvom hun tidligere er dømt for vold og trusler. Det skete ifølge dommeren, da hun er særligt sårbar.


Detaljeret trussel

Den 19-årige kvindes trusler blev modtaget af socialrådgiveren den 9. december sidste år klokken ni om morgenen. Lydbeskeden indeholdt 13 enkeltstående trusler, der både var rettet mod socialrådgiveren og vedkommendes familie.

Truslerne mod socialrådgiveren var i særdeleshed detaljerede, og lød blandt andet:

- Ved du hvad, jeg tager op til kontoret på mandag, og så tager jeg en brødkniv med, og så skærer jeg alle dine lemmer af. Jeg tager alle dine indvolde ud, og kaster det ud til løverne.

Mildere straf

Trusler mod tjenestemænd straffes som udgangspunkt altid med ubetinget fængsel i mindst 30 dage, men i denne sag valgte dommeren at gøre en undtagelse - også selvom den tiltalte aldrig dukkede op til en personundersøgelse ved kriminalforsorgen, der derfor ikke kunne vurdere om hun var egnet til en betinget fængselsstraf.

Dommeren gjorde undtagelsen med henvisning til, at hun er en sårbar ung kvinde.

Hvis den 19-årige igen begår noget strafbart indenfor en prøvetid på to år, kan fængselsstraffen dog udløses.

For 38 minutter siden
Mikkel Skov Svendsen

Kan det lade sig gøre at sælge en vare, men ikke levere den helt og alligevel få pengene?


Tilsyneladende ja, mener Retten i Svendborg.


Biogas-ejeren Kurt Brusgård Poulsen, der ejer både Andekærgård Biogas og er hovedaktionær i Flemløse Biogas, slipper nemlig for at skulle tilbagebetale 15 millioner kroner for en mængde energi hans anlæg ikke kunne producere.


Dermed frikendes Andekærgård.


Regningen ender i København

Dommen lyder i Retten i Svendborg på, at Hofor (Hovedstadens Foryning red.) skal betale Andekærgård 250.000 kroner i sagsomkostninger, mens ES2024 skal betale Hofor 250.000 kroner for sagsomkostninger.

Det betyder, at selvom sagen begyndte hos Andekærgård på Tåsinge, falder den manglende produktion ikke tilbage på Kurt Brusgård Poulsen og hans anlæg.

Det på trods af, at Andekærgård modtog penge for CO2-besparelsen i form af et tilskud på 15 millioner kroner fra i første omgang Hofor, der senere solgte “kvoten” videre til rådgivningsfirma ES 2024, der senere solgte den til N1.

N1 sælger i sidste ende strøm til private kunder - og har skulle dække sine omkostninger ved at opkræve pengene hos privatkunderne.

Sagen kort

Biogasanlægget Andekærgård skulle levere 74,1 millioner kilowatttimer til netselskabet N1, men leverede ifølge Energiwatch kun 48,3 kWh.

Det viste Energistyrelsens stikprøve fra 2020 foretaget i køberen, N1’s, indberetninger.

Undervejs har både Hofor og rådgivningsfirmaet ES2024 haft den solgte “kvote med energibesparelse” i hånden og videresolgt den til hinanden, før den i sidste ende er havnet hos N1. Alt sammen som en del af statens energispareordning, der havde til hensigt at reducere energiselskabernes Co2 forbrug.

Forstår energispareordningen

  • Klima-, energi- og forsyningsministeren har fra 2006 indgået i alt fire frivillige aftaler med brancheorganisationerne for de forskellige energiarter (el, olie, naturgas og fjernvarme).

  • Med aftalerne forpligtede net- og distributionsselskaberne sig til at realisere energibesparelser. Det skete typisk ved at give tilskud til energieffektiviseringstiltag i boliger, virksomheder eller ved at lave energieffektiviseringer i eget net. Tilskuddet indgik i energiselskabernes samlede omkostninger til deres energispareindsats og blev opkrævet via energiforbrugeres energiregning.

Kilde: Energiwatch

Ken Petersen

Selvom Barfoed Group allerede har været ude og placere ansvaret for ulykken hos ingeniørfirmaet Rambøll, mener Michael Havbro Faber, som er professor og ekspertisechef hos Niras, at det er for tidligt.

- Nogle gange er det én ting der er afgørende, og andre gange er der flere ting, som går i fælles negativ retning, siger han.

En syn og skønssag omkring ulykken er igangsat, men er endnu ikke færdiggjort. Han mener man bør vente på konklusionerne, før man peger fingre.

- Normalt passer vi meget på med lige præcis at gisne. Vi venter behørigt på at informationsgrundlaget er tilstrækkeligt robust.

Barfoed Group har ikke ønsket at kommentere hvorvidt det er for tidligt at placere et ansvar.

For 2 timer siden
Fyn

Fynske L'easy går nu i rette med forbrugernes vagthund, Forbrugerombudsmanden.


Han kritiserede i går svenskejede Resurs Bank og fynske L'easy for at udnytte samfundets svageste ved at yde højtforrentede lån uden en grundig vurdering af betalingsevnen hos kunderne.


Vores kreditvurdering er i orden

Men det er en kritik, der er uretfærdig, mener finansdirektør i 3C Retail, Lars Claudi, der ejer L’easy

 - Jeg kan sige, at vi dengang gennemførte en grundig kreditvurdering efter datidens normer, og kunden har da også tilbagebetalt det meste af lånet. Som sagt er det mere end 10 år siden, og dermed også mange år før L’easy fik sin licens som forbrugslånsvirksomhed. Således vedrører sagen heller ikke en aktuel praksis fra L’easys side, siger Lars Claudi og tilføjer:

- Vi kreditvurderer meget grundigt, og vores kreditgivning sker på baggrund af den kreditpolitik, som Finanstilsynet fik indsigt i, og som de i 2022 tildelte licens som forbrugslånsvirksomhed til L’easy på baggrund af.

Finansierings og udlejningsselskabet ønsker præciseret, at man ikke har ydet lån på 38 procent, men at det første lån inklusive de årlige omkostninger, ÅOP, var 38 procent.

Faktaboks om L'easy-sagen

I 2022 anlagde L’easy sag mod en nu 51-årig mand angående lån, som ikke var tilbagebetalt.

Aftaleforholdet mellem L’easy og forbrugeren gik tilbage til 2013 og 2014, hvor L’easy i en periode på knap et år havde ydet forbrugeren i alt tre lån.

Det første lån blev bevilget i december 2013. I september 2014 fik han et nyt lån, selvom han ikke havde afviklet det første lån. Restgælden blev overført til det nye lån. I november 2014 fik han det tredje lån, som også indeholdt en restgæld fra de forrige lån. Lånene var højtforrentede lån med årlige omkostninger (ÅOP) på 29-38 %.

Forbrugeren havde i de pågældende år et rådighedsbeløb, som formentlig var negativt og i hvert fald betydeligt under det rådighedsbeløb, der normalt anses for nødvendigt for at opretholde en besked levefod.

Mandens økonomi var derfor efter Forbrugerombudsmandens opfattelse ikke egnet til yderligere gældsætning. Særligt ikke til højtforrentede lån med en ÅOP på mellem 29-38 %. En kreditværdighedsvurdering, der havde inddraget forbrugerens basale skatteoplysninger, ville efter Forbrugerombudsmandens opfattelse have vist dette.

Kilde: Forbrugerombudsmanden.

Siden juni 2020 har det været ulovligt at yde lån på mere end 35 procent inklusive årlige omkostninger.

3C Retail oplyser, at man anlagde sagen i 2022 mod en nu 51-årig mand på grund af et lån på cirka 37.000 kroner, der ikke var fuldt tilbagebetalt, selv om lånet er optaget for mere end 10 år siden. oplyser 3C Retail.

I 2023 gik Forbrugerombudsmanden ind i sagen samt en sag mod en kunde i Resurs Bank.

Der er i begge sager tale om flere lån, som er ydet til samme forbruger over en periode.

Har fjernet renter og omkostninger

3C Retail oplyser, at man i den anlagte retssag mod den 51-årige havde fjernet alle renter og omkostninger på lånet, hvorfor sagen alene drejede sig om tilbagebetaling af det beløb, som kunden havde fået udbetalt.

- L’easy gjorde altså hverken krav på renter eller gebyrer, hedder det.

Ifølge 3C Retails finansdirektør er det koncernens opfattelse af retspraksis, at hovedstolen altid skal tilbagebetales.

- Når vi så alligevel i dette særlige tilfælde valgte pr. kulance at hæve sagen, er det på grund af de oplysninger om kundens økonomiske formåen, som er fremkommet under sagens forberedelse, vejet op imod de ressourcer, der skulle bruges på at føre en retssag, samt at der var tale om et relativt beskedent restskyldbeløb, siger Lars Claudi

Resurs Bank har ikke ønsket at udtale sig til TV 2 Fyn.

Marlene Sørensen

Er der sammenhæng mellem børn og unges forbrug af sociale medier og deres trivsel?

Ja, det er der ifølge en ny analyse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

Sågar viser tal, at det i særdeleshed er teenagepiger, som mærker en negativ effekt fra de sociale medier.

Analysen konkluderer, at 31 procent af 13 til 17-årige piger enten er moderat eller svært afhængige af sociale medier. For drenge i samme aldersgruppe er tallet nede på 12 procent.

Det nævnes også, at børn og unge med flest tegn på afhængighed af de sociale medier har det værst.

Helt konkret har de 15 procent lavere trivsel, hvis man sammenligner med de jævnaldrende, der har færrest symptomer.

For 5 timer siden
Bogense Kommune

Nordfyns Kommune vedtog i januar 2024 et projekt, der skulle sikre kystbeskyttelse ved Bogense by og omegn.


Men nu er projektet slået tilbage til start.


Der er tale om et projekt, som ifølge en analyse ville betyde en mulig besparelse på 682.000.000 kroner i skadesomkostninger over en periode på 50 år.


I klageperioden kom der fire klager, og mens to er blevet pure afvist af Miljø- og Fødevareklagenævnet har to andre klager gjort, at kommunen nu må starte forfra.


De klageparter, der fik medhold i deres klager, er forsyningsselskaberne TDC og Evida Syd.


For at finansiere projektet har Nordfyns Kommune lavet en fordeling af hvor meget hver enkelt grundejer skal betale til det, og det er den, parterne klager over.


Det er netop forsyningsselskaberne i området, der står til at betale mest.


En urimelig bidragsfordeling

En af klagerne har blandt andet lydt på, at Nordfyns Kommunes beregningsmetoder var urimelige, samt at udgifterne ville overstige den nytteværdi, som klageren kunne få ud af projektet.

Dog anerkender klageparterne at være blevet pålagt en bidragspligt.

Utilfredsheden fra den ene part går også på, at kommunen ikke har specificeret, hvilket bidrag, der nærmere vil blive opkrævet.

Begge klageparter mente, at afgørelsen skulle ophæves og behandles på ny.

Det har de nu fået medhold i hos Miljø- og Fødevarestyrelsen.

Nordfyns Kommune skriver selv, at de nu arbejder sammen med rådgivere for at finde en løsning.

Det betyder samtidig en forsinkelse, og man regner nu med, at projektet tidligst kan gå i gang i starten af 2026.

For 5 timer siden
Hasløv & Kjærsgaard

Man skal kunne rejse hurtigere mellem Als og Fyn.

Det indgår som en del af en politisk aftale om Infrastrukturplan 2035.

I forlængelse af dette er der udarbejdet en forundersøgelse, som viser, at man kan anlægge en fast forbindelse mellem de to punkter i form af en bro til en anslået pris på 22,2 milliarder kroner.

Nu er det blevet tid til, at forundersøgelsens resultater skal præsenteres for borgerne.

Det sker blandt andet på et borgermøde den 24. februar fra kl. 19 til 21 i Helios Kulturhus i Faaborg.

Sund & Bælt og Vejdirektoratet, der er værter for borgermødet, skriver, at alle er velkomne, men at det kræver tilmelding.

Normal/PR

Du finder mere end 845 af deres butikker på tværs af landegrænser, og flere er på vej.

Der er tale om den populære butikskæde NORMAL, som åbner endnu en butik.

Denne gang i Nyborg Retail Park.

Butikken slår dørene op for kunder den 28. februar, og NORMAL fortæller selv, at kunderne kan forvente et brag af en åbningsfest.

- Vi glæder os til at byde dem velkommen og give dem en rigtig god oplevelse, fortæller Country Manager, Lars Bjerring.

NORMAL åbnede sin første danske butik i april 2013. Siden da har kæden fået vokseværk, og nu findes der mere end 150 butikker i Danmark.

Marlene Sørensen

Toiletdøren var forsøgt sparket op, da graverne mødte på arbejde onsdag morgen.

Det er ikke overraskende, faktisk, for det er bare det seneste af mange tilfælde af hærværk på det offentlige toilet ved Stenstrup Kirke.

- Vi oplever, det er fuldstændigt raseret, når vi kommer på arbejde, siger Morten Hylleberg, der er gravermedhjælper i Stenstrup.

Det samme har de oplevet i Tved, men der har de løst problemet, fortæller sognepræsten.

I dag kl. 14:55
Google Maps / privatfoto

Det gynækologiske ambulatorium på Ærø skal ikke nedlægges. Det var der enighed om, da Region Syddanmarks forretningsudvalg mødtes onsdag, for at drøfte spareøvelsen for OUH’s Gynækologisk-Obstetriske Afdeling, fremgår det i referatet.


Forslaget var allerede godkendt og indstillet til Regionsrådet af Sundhedsudvalget, da der i løbet af seks arbejdsdage på Ærø tilses 15 patienter.


Samme gynækolog kunne på det samme antal arbejdsdage udrede op mod 72 patienter i Svendborg eller Odense.


Lukningen af ambulatoriet kunne årligt have sparet afdelingen for 70.000 kroner.


Bo Libergren (V) er formand for Forretningsudvalget, og forklarer den ændrede beslutning med, at man er blevet klogere i løbet af beslutningsprocessen.

- Der er ingen privatpraktiserende gynækologer på Ærø, hvilket betyder at patienterne skulle rejse til Fyn for at få foretaget relativt simple konsultationer, hvis vi implementerede lukningen. Det var ikke hensigten, så det sammenholdt med den beskedne besparelse, gjorde at vi besluttede at afvise forslaget, siger han.

Formelt kan Regionsrådet stadig beslutte at gennemføre besparelsen, men det ville være usædvanligt hvis Regionsrådet går imod Forretningsudvalgets anbefalinger.

Forretningsudvalget har heller ikke anbefalet besparelsen, som ville nedlægge Socialrådgiverfunktionen i Center for Voldtægtsofre.

I dag kl. 13:03
Fyn
TV 2

Erhvervsjuristen Amira Smajic accepterer den dom på tre måneders ubetinget og 15 måneders betinget fængsel, som hun for to uger siden blev idømt ved retten i Odense for blandt andet dokumentfalsk og bedrageri.


Det oplyser hendes forsvarer Thomas Brædder til TV 2 Fyn.


Heller ikke anklagemyndigheden har anket, oplyser Thomas Brædder.


Thomas Brædder ønsker ikke at oplyse, hvorvidt Amira Smajic vil ansøge Kriminalforsorgen om at afsone med fodlænke.

Amira Smajic, der blev landskendt som muldvarp i TV 2-dokumentaren "Den sorte svane", var tiltalt for i alt ti forhold - herunder bedrageri, groft bedrageri og forsøg på bedrageri for samlet lige under 1,8 millioner kroner.

Hun blev kendt skyldig i alle forhold undtagen dele af to af anklagepunkterne. Disse forhold handlede om, at Amira Smajic ulovligt har hævdet, at hun er advokat ved at bruge den engelske titel "lawyer".

Amira Smajic blev desuden dømt for ikke at måtte yde juridisk rådgivning indtil videre.

Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Fyn lige ved hånden.

Dit digitale aftryk

Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.

Du kan altid ændre dine præferencer senere

Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.

Se flere detaljer om vores cookies her