Håndholdt mobil i trafikken: 21 klip i kortet til fynske bilister

I en uge har reglerne for brug af håndholdt mobil i trafikken været skærpet, og det har givet 21 bilister på Fyn et klip i kørekortet.

I en uge har bilister ikke blot fået en bøde på 1500 kroner, hvis de har brugt håndholdt mobil i trafikken, nu koster det også et klip i kørekortet.

På Fyn er der lavet et klip i 21 kørekort siden 10. september, hvor de nye regler trådte i kraft.

Reglerne omfatter al brug af håndholdt teleudstyr og kommunikationsapparater som gps, tablets og computere.

Straffen for at bruge håndholdt mobil og andet kommunikationsudstyr under kørslen er:

• I bil, lastbil, bus, stor knallert, mc mv: Et klip i kørekortet og en bøde på 1500 kroner Dertil kommer 500 kroner til Offerfonden.
• Lille knallert: 1500 kroner i bøde
• På cykel: 1000 kroner i bøde
• På el-løbehjul og andre små motoriserede køretøjer: 1000 kroner i bøde.

I hele Danmark har 343 bilister fået et klip i kørekortet.

SÅDAN KAN DU LOVLIGT BRUGE DIN MOBIL I TRAFIKKEN: