Handicappede indtager Grøn Koncert

Få massage af en blind og følsom fysioterapeut. Lad en spastiker svinge sin pandepind og dekorere din krop med bodypainting - eller smøre dig ind i solcreme. Eller giv dine fordomme om mennesker med handicap frit løb med en skarp joke eller et spasser-slogan

-

Få massage af en blind og følsom fysioterapeut. Lad en spastiker svinge sin pandepind og dekorere din krop med bodypainting - eller smøre dig ind i solcreme. Eller giv dine fordomme om mennesker med handicap frit løb med en skarp joke eller et spasser-slogan.  

Det er nogle af de aktiviteter, De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI) tilbyder gæsterne til Grøn Koncert i Odense, lørdag den 12. juli på Dyrskuepladsen.

Det hele sker i anledning af, at 2003 er europæisk handicapår. Siden januar har en specialdesignet kampagnevogn besøgt byer i de 15 EU medlemslande. Blandt andet for at understrege, at der stadig er barrierer at bryde ned, før mennesker med handicap får samme muligheder og rettigheder som andre borgere.  
- Vi har indrettet vores samfund handicapfjendsk. Og vi skal også arbejde på at komme berøringsangsten over for folk med nedsatte funktionsevner til livs. Den bedste måde er at bringe mennesker med handicap og ikke-handicappede sammen. Det er det, vi prøver her med en kombination af nærkontakt, hands-on erfaringer og information," siger DSIs Anders Reitov, der er projektleder på kampagnevognen.  

Oversigt

    Oversigt