Håndværkere utilfredse med renoveringspulje

Regeringens renoveringspulje på 1,5 milliarder har fået boligejerne til at drømme stort. Håndværkerne er til gengæld ved at drukne i forespørgsler på byggetilbud, fordi hele puljen skal fordeles på en gang.

Flaskehalsproblemer

På tirsdag går det løs, når danskerne kan begynde at søge om tilskud til renovering af udestuer og carporte. Pengene bliver fordelt efter først-til-mølle-princippet, og allerede nu er kunderne begyndt at bede håndværkerne om at udregne tilbud.

Tømrermester Peter Simonsen fra Søndersø har fået dobbelt så mange henvendelse som normalt.

- Puljen giver mig jo en stor pukkel i forhold til, hvad det normalt ville have været. Jeg håber bare, at vi kommer igennem det med skindet på næsen, siger Peter Simonsen til TV 2/FYN, der nu bruger 80 procent af sin arbejdstid på papirarbejde.

Formanden for Danske Snedker- og Tømrermestre, Niels Techen frygter, at de mange ansøgninger kan skabe flaskehalsproblemer. Om foråret og sommeren er der nemlig rigeligt at lave, mens der om efteråret og vinteren er mere stille. Derfor så branchen hellere, at pengene fra puljen blev fordelt til sidst på året og ad flere omgange.

Puljen blev sat i værk for at sætte gang i byggeriet og dermed skabe flere jobs. Men branchen frygter, at når efteråret kommer, så skal de ekstra hænder fyres igen.

Se mere om problemet med puljen i vores udsendelse kl. 19.30

Læs hvordan du søger

Oversigt

    Oversigt