Har vundet DM-guld ti år i træk

Den fynske squashspiller Line U. Hansen vandt søndag sin tiende DM-guldmedalje i træk.

Line U. Hansen slog Sally Skaarenborg med 3-0.

Da TV2/Fyn talte med hende i telefonen fra en parkeringsplads i Herning efter kampen, kommenterede hun grinende sin suveræne stil på denne måde:

- Ti sejre i træk - det må jo betyde, at jeg er ved at være gammel.

Line U. Hansen stillede i mange år op for Odense Squash Club, men spiller nu i Birkerød, fordi Odense ikke længere har et elitehold.

Generalprøve til EM

DM i Herning var også en slags generalprøve på hold-EM, der starter i Herning om ti dage.

Her skal både de danske mænd og kvinder prøve kræfter med de bedste spillere fra resten af Europa.

Oversigt

    Oversigt