Haster med at ansætte reddere

Jagten er gået ind på de 500 reddere, der skal køre ambulance for Bios i region Syddanmark fra 1. september.

Trods massiv kritik er det nemlig slet ikke umuligt for ambulancetjenesten Bios at skaffe de over 500 nye reddere inden tidsfristen udløber den 1. juni.

Meldingen kommer i dag fra en sundhedsøkonom, der har fulgt nøje med i sagen omkring Bios.

I begyndelsen af april havde Bios i følge eget udsagn en lang række ansøgninger liggende. Og selvom det på den baggrund stadig er vanskeligt at skulle ansætte flere end 500 medarbejdere inden deadline om 46 dage, så er det faktisk ikke helt umuligt, lyder det nu fra eksperten.

- Jeg tror ikke der er umuligt, at nå det. Når man ser på antallet af gennemførte ansættelsesamtaler, så tror jeg at det ikke er umuligt, men de har travlt, siger professor Kjeld Møller Pedersen, der er sundhedsøkonom ved Syddansk Universitet.

Oversigt

    Oversigt