Have: Jeg gik selv

Christian Have bad selv generalsekretær Lars Seeberg om at blive opsagt i sin personlige aftale med H.C. Andersen Fonden, understreger han.

-

Christian Have bad selv generalsekretær Lars Seeberg om at blive opsagt i sin personlige aftale med H.C. Andersen Fonden, understreger han.

Christian Have - ejer af Have PR & Kommunikation, der har stået for de omfattende kommunikationsopgaver for H.C. Andersen 2005 Fonden - bad selv om få opsagt sit personlige samarbejde med fonden for cirka tre uger siden, understreger han.

- Jeg gik til generalsekretær Lars Seeberg og tilbød at opsige min personlige aftale med fonden, fordi den ikke længere var nødvendig og for at vise et godt eksempel i forbindelse med sparerunden. Og det blev selvfølgelig modtaget med klapsalver, siger Christian Have til Ritzau.

Ud over at Fonden har en aftale med Haves pr-firma med kontrakter for i alt ca. 3,6 millioner kroner, har den også haft en personlig aftale med Have, der skulle stå til rådighed med sin ekspertise for en betaling på et par 100.000 kroner.

Fonden fortsætter ifølge den nye formand, Poul Bache, sit samarbejde med Haves firma.
/ritzau/

Oversigt

    Oversigt