
kopieret!
Danmarkshistoriens største genopretningsindsats til havs.
Sådan er ordlyden i en pressemeddelelse fra Miljø- og Ligestillingsministeriet, hvori det fremgår, at aftalekredsen bag Havnaturfonden (S, V, M, RV, SF, EL og K) er enige om, hvor de første 100 millioner kroner skal bruges.
De går til projekter i blandt andet Sydfynske Øhav og Storebælt, hvor der har været massivt stenfiskeri og derfor behov for genopretning af havnatur.
Der afsættes også 19 millioner kroner til at genoprette store stenrev ved Lyø og Helnæs i Lillebælt til fordel for en lang række arter som havkarusse, ulk, stenbider, torsk og havkat.
Frem mod 2030 er der afsat 500 millioner kroner til genopretning af havnaturen.