H.C. Andersen 2005 bliver et internationalt hit for Fyn

Tirsdag blev planerne for fejringen H.C. Andersens 200 års dag for alvor præsenteret i København. Fødselsdagsfesten skal lanceres i hele verden. Blandt andet igennem hjemmesiden hca2005.com

-

Tirsdag blev planerne for fejringen H.C. Andersens 200 års dag for alvor præsenteret i København. Fødselsdagsfesten skal lanceres i hele verden. Blandt andet igennem net-potalen hca2005.com.

Portalen bliver en platform for kommunikationen vedrørende den store digters 200 års fødselsdag. Samarbejdspartnerne for den nye portal er H.C. Andersens Centret ved Syddansk Universitet, Det Kgl. Bibliotek og Odense Bys Museer som vil stå for det strategiske arbejde.

\"Vi på Fyn i Odense, skal kunne udnytte mulighederne sådan så vi også i årene naturligvis får et spin off af det her. Det er en historisk chance for at makere Danmark også turistmæssigt over hele verden\", mener Anker Boye, borgmester i Odense og formand for komiteen H.C. Andersen 2005.

De fynske og landsdækkende turistråd samt Udenrigsministeriet vil i forbindelses med fødselsdag-festen i 2005 samarbejde for en fælles turisme strategi. 

\"Det vi gerne vil opnå er, at mange turister vil tage en overnatning i Odense, og måden at gøre det er selvfølgelig et gøre det uomgængeligt at komme hertil\" siger formand for Danmarks Turistråd Lars Sandahl Sørensen, og satser på at der vil være en masse underholdning og arrangementer, som vil lokke turisterne til.

Fødselsdagsfesten åbner officielt den 2. april 2005 og Regeringen har sat 65 mio. kr. af til H.C. Andersen ,og ikke mindst den danske kultur, bliver kendt i hele verden.

\"Fyn er en meget stor del, og en vigtig partner i hele vores præsentation af Danmark internationalt, og mange gode kræfter på Fyn arbejder jo netop på at udvikle turismen på Fyn\", siger Lars Seeberg, generalsekretær i H.C. Andersen 2005 til TV2/Fyn.

Lanceringen i fjernsynet og radioen skal Danmarks Radio stå for.  En udvalgt redaktion skal både lave produktioner og co-produktioner, som skal sendes ud til hele kloden.

Oversigt

    Oversigt