I det fynske folks tjeneste

HCA 2005: Eventyrsejl og julemarked

Teltoverdækning af Flakhaven en hel sommer, julemarked i H.C. Andersen kvarteret og Operafestival.  Det er blot nogle af de store arrangementer H.C. Andersen 2005 har planlagt i Odense i løbet af 2005. Tirsdag offentliggjorde fonden nogle af de arrangementer der vil løbe af stablen.

-

Teltoverdækning af Flakhaven en hel sommer, julemarked i H.C. Andersen kvarteret og Operafestival.  Det er blot nogle af de store arrangementer H.C. Andersen 2005 har planlagt i Odense i løbet af 2005.

To år før hele verdens eventyrdigter ville have fyldt 200 år offentliggjorde H.C. Andersen 2005 tirsdag en storstilet plan for fejringen i digterens fødeby.

Eventyrsejl
Blandt initiativerne er blandt andet en overdækning af Flakhaven. Et såkaldt Eventyrsejl skal spændes ud over pladsen fra juni til august i 2005, og dermed danne ramme som det centrale mødested under festlighederne. Under Eventyrsejlet skal der arrangeres forestillinger, koncerter og happenings.

Julemarked
I H.C. Andersen-kvarteret skal Odense Bys Museer og Torben Iversen arrangerer H.C. Andersen julemarked i december. Intensionen er at inddrage alle caféer, restauranter og hoteller i området. Ambitionen er, at julemarkedet skal blive en fast tilbagevendende tradition.

Operafestival
Derudover har fonden bag festlighederne i 2005 fået fire store kulturinstitutioner til at lave en operafestival sammen. Den Fynske Opera, Odense Symfoniorkester, Odense Teater og Det Fynske Musikkonservatorium vil i august 2005 opfører operaerne Liden Kirsten og Nattergalen.

Derudover vil Odense Teater opfører flere H.C. Andersen inspirerede forestillinger, på Sydfyn vil der blive arrangeret en H.C. Andersen Børneteaterfestival og flere museer i Odense vil lave specielle udstillinger om eventyrdigteren.

\"Vi er meget stolte af, at det er lykkedes at samle så markante kultur- og turistinstitutioner til at repræsentere Odense og Fyn, der jo sammen med resten af Danmark og hele verden skal være med til at fejre H.C. Andersen i 2005. Det har afgørende betydning for hele fejringen, at H.C. Andersens fødeby og fødeø bliver så rigt repræsenteret i et projekt, som vil nå ud til hele verden\", siger Generalsekretær Lars Seeberg, H.C. Andersen 2005.