HCA-forhandlinger i ny hårdknude

H.C. Andersen-fonden har mistet tålmodigheden med den britiske arrangør af sidste års skandaleramte åbningsshow i Parken. Forhandlingerne er gået i hårdknude.

H.C. Andersen-fondens chef er sur. Bestyrelsesformand Poul Bache har mistet tålmodigheden med det britiske produktionsselskab Initial, som fonden har forhandlet med i snart ét år.

Siden foråret sidste år har parterne forhandlet om, hvem der havde ansvaret for afviklingen af det skandaleramte åbningsshow, der gav et dundrende millionunderskud og satte et tydeligt aftryk på resten af HCA-fejringen i 2005.

H.C. Andersen 2005 Fondens bestyrelsesformand er ikke tilfreds med, at forhandlingerne er gået i hårdknude. Han havde håbet på en aftale, inden fonden den 1. april officielt lukkede sin administration, så en aftale kunne inkluderes i årsregnskabet. Men det lykkedes ikke.

Oversigt

    Oversigt