Helikopterfirma fra Svendborg får gazellepris

Det lille helikopterfirma, Uni-Fly A/S, med hovedsæde i Svendborg og operationelle afdelinger i Esbjerg og Odense er røget helt til top blandt gazelle-virksomhederne på Fyn i 2005 med en vækst på over 900 pct.

Håndplukkede medarbejdere

Dagbladet Børsen udpegede mandag Uni-Fly til vinder af den fynske gazellepris ved et arrangement Jyske Bank og dagbladet Børsen står bag. 31-årige Niels Peter Kjeldahl, der er flight operations manager i Uni-Fly, understreger, at det seneste år er brugt til at opbygge kapital i selskabet samt til at få besat alle positioner i organisationen.

- Og det er med medarbejdere, som er dybt engageret i det, de har med at gøre, siger Niels Peter Kjeldahl til Børsen og påpeger, at hver eneste medarbejder er håndplukket.

Sommerflyvning

Uni-Fly A/S råder i øjeblikket over tre helikoptere. Firmaet har eksisteret i 35 år og grundlaget i firmaets spæde start var aktiviteter på Grønland. Især flyvning i sommersæsonen med geologer .

Samlet har de fynske gazeller skabt hele 1022 nye job over de seneste fire år, ifølge den opgørelse dagbladet Børsen har fået udarbejdet. Det betyder, at de fynske gazeller nu beskæftiger 2.046 medarbejdere.

Oversigt

    Oversigt