Helveg klar igen

Thomas Helveg - tilbage efter kort skadespause.

Når OB går på træningsbanen onsdag 26. marts er Thomas Helveg igen klar til at træne efter sin skadespause, der tvang ham til at lade sig udskifte imod AaB og holdt ham ude af kampen imod AGF.

Dermed forventes han også klar til at komme i betragtning til holdet imod FC Midtjylland på lørdag 29. marts på Fionia Park.

Så godt ser det desværre ikke ud for Mads Timm, der ganske vist træner på kondicyklen og i styrketræningslokalet, men endnu ikke er klar til at træne med resten af truppen. Hvornår han bliver det, er det endnu for tidligt at sige noget om, ifølge Lars Olsen.

Endelig døjer Bechara fortsat med et hævet skinneben efter et træningsuheld i sidste uge.

OB træner i øvrigt på kunstgræsbanen i Næsby onsdag formiddag kl. 10 på grund af de frosne græsbaner. Om det også bliver tilfældet torsdag og fredag er endnu ikke afgjort.

Oversigt

    Oversigt