Restauratører har pligt til at hænge sure smileyer op i indgangspartiet eller på en anden fremtrædende placering, så kunder kan se, at fødevare-lovgivningen er blevet brudt på den ene eller anden måde.
Det kræver ikke mere end et par klik med musen at finde frem til, hvilke firmaer og offentlige institutioner der er kommet i den sorte bog hos Arbejdstilsynet og har fået et påbud.
Men når det handler om direktører, der har drevet deres forretning mod konkurs på en groft uforsvarlig måde og ofte har snydt både samfundet og leverandører for millioner, er der langt fra samme åbenhed.
Fyens Stiftstidende og TV 2 Fyn kunne torsdag afdække, hvordan den bedrageridømte, tyske bygge-bagmand Osman Celik ikke bare én, men to gange er blevet idømt en konkurskarantæne, men alligevel har kunnet fortsætte sit arbejde for LH Gulve og den nu tidligere formand for den fynske byggebranche, Dan Virkelyst Johansen. Osman Celik undgik nogen former for sanktioner, fordi han fremgik som to forskellige personer i cvr-registret, og på baggrund af afdækningen vil Erhvervsstyrelsen nu kigge kontrollen efter i sømmene.
Byggeskandalen fra Fyn
Men selv hvis Osman Celiks konkurskarantæner var blevet registreret korrekt, ville ingen af hans samarbejdspartnere og leverandører have haft mulighed for at vide, at han var blevet idømt de to karantæner for skattesnyd, regnskabs-fusk og en kulsort økonomi.
Mere end 4.100 personer står lige nu på en liste over personer med konkurskarantæne, og tallet har aldrig været større. Men listen har i snart ni år været dybt hemmelig, selvom både kuratorer og det store flertal af lovlydige virksomheder gentagne gange har opfordret til at offentliggøre listen med navnene, så man kan beskytte sig imod direktører, der er i karantæne.
- Giver ingen mening
Carsten Ceutz er partner i advokatfirmaet 360 Law Firm og er som formand for Danske Insolvensadvokater talsperson for de kuratorer, der på daglig basis undersøger omstændighederne, når firmaer går konkurs.
Som fagspecialister har vi igennem hele forløbet stået på, at det var uhensigtsmæssigt og ikke med fuld hindrende effekt, at man lukkede for adgangen til registret. Det giver jo kun mening at have sådan et register, hvis leverandører og andre samarbejdspartnere kan beskytte sig selv mod de her personer.
Kuratorerne har blandt andet en pligt til at undersøge, om direktøren for det konkursramte selskab eller andre reelle ledere af virksomheden skal indstilles til konkurskarantæne. Men selv ikke kuratorerne har fri adgang til registret over de lige nu over 4.100 personer, der er i karantæne.
- Der er helt generelt offentlighed i vores retspleje, så du som journalist kan dække retssager – både i det civile- og det strafferetslige system. Derfor er det jo lidt pudsigt, at der pludselig ikke er offentlighed til et register, der sammenstykker allerede offentlige oplysninger, når politikerne nu engang ønsker at have et register over personer, der er idømt konkurskarantæne, fordi de har begået groft uforsvarlig forretningsførelse, siger Carsten Ceutz, der mener, at registret taber en stor del af sin værdi, når listen ikke er offentlig.
Derfor forsøgte foreningen også at presse på for, at listen blev offentlig, da politikerne i Folketinget i foråret 2013 behandlede loven om de dengang nye regler om konkurskarantæne.
- Som fagspecialister har vi igennem hele forløbet stået på, at det var uhensigtsmæssigt og ikke med fuld hindrende effekt, at man lukkede for adgangen til registret. Det giver jo kun mening at have sådan et register, hvis leverandører og andre samarbejdspartnere kan beskytte sig selv mod de her personer, siger Carsten Ceutz.
- Sæt navn på konkursrytterne
SMVdanmark er hovedorganisation for 18.000 små og mellemstore virksomheder i Danmark og var fra start - da foreningen hed Håndværksrådet - en af de største fortalere for selve indførelsen af konkurskarantæne-reglerne.
Juridisk chef i SMVdanmark, Jeppe Rosenmejer, peger på, at der vil ligge en større beskyttelse mod bedrageri og svindel, hvis listen over karantænedømte direktører bliver mere offentlig.
Han peger samtidigt på, at antallet af konkurskarantæner er blevet markant højere, end man havde ventet, før loven blev vedtaget.
Nettet glemmer aldrig, så vi mener ikke, at folk der har glemt nogle bilag, skal stå på sådan en liste. På den anden side har vi intet behov for at holde hånden over konkursryttere. Dem vil vi meget gerne have, at andre virksomheder kan blive advaret imod igennem en offentlig liste.
Konkursrådet under Justitsministeriet havde således ventet, at mellem 150 og 250 personer ville blive idømt konkurskarantæne om året. Allerede ved udgangen af 2016 stod der dog 1.000 personer i registret. Et års tid efter var antallet fordoblet til omkring 2.000 konkursdirektører. Og i dag er antallet altså igen fordoblet til det hidtil højeste niveau med over 4.100 personer, der lige nu er i karantæne, fordi de har handlet groft uforsvarligt.
Ifølge Jeppe Rosenmejer og SMVdanmark er det ikke nødvendigvis alle 4100 personer, der fortjener at få deres navn på en liste, der er offentlig.
- Man kan diskutere, om der bliver givet for mange konkurskarantæner, hvor folk, der mest af alt har mistet overblikket før en konkurs, bliver straffet med karantæne. Men i forhold til egentlige konkursryttere, mener vi, at der bør være offentlighed, så andre virksomheder i hvert fald har en mulighed for at beskytte sig selv mod de personer, siger Jeppe Rosenmejer.
SMVdanmark foreslår mere konkret, at man indfører en skærpet kategori i reglerne om konkurskarantæne, der i dag bliver givet til alle, som ifølge en dommer ved skifteretten har begået det, der bliver betegnet som ”groft uforsvarlig forretningsførelse”.
- Nettet glemmer aldrig, så vi mener ikke, at folk der har glemt nogle bilag, skal stå på sådan en liste. På den anden side har vi intet behov for at holde hånden over konkursryttere. Dem vil vi meget gerne have, at andre virksomheder kan blive advaret imod igennem en offentlig liste, siger Jeppe Rosenmejer, der peger på, at en dommer kunne vurdere, hvad der var ”særdeles groft uforsvarligt”, når kuratorerne fører sagerne om konkurskarantæne i skifteretterne.