Hemmingsen forlader SønderjyskE

Tidligere spiller og assistenttræner for OB, Michael Hemmingsen, forlader trænerjobbet i superligaklubben SønderjyskE med øjeblikkelig virkning. I stedet rykker han to år til Randers FC.

Træner Michael Hemmingsen smutter fra superligaklubben SønderjyskE med øjeblikkelig virkning.

I stedet bliver det Randers FC, Hemmingsen skal få på rette kurs. Søndag rykkede klubben ud af Superligaen, da de spillede uafgjort 2-2 mod Esbjerg.

Fodboldtræneren får to år i Randers FC, før hans nye kontrakt udløber.

Randers FC-direktør Jacob Nielsen glæder sig over, at det er lykkedes at lokke Hemmingsen til Randers.

- Vi er stolte af at kunne præsentere Michael Hemmingsen. På trænerposten har vi behov for kontinuitet, og Michael er om nogen eksemplet på stabilitet og kontinuitet, både fra sin aktive karriere, men også som træner.

- Vi føler, at Michael er et godt match i forhold til klubbens værdier og det, som vi gerne vil opnå på det sportslige område. Det bliver en stor udfordring at få opfyldt vores målsætning om en hurtig tilbagevenden til Superligaen - men det er også en udfordring, som vi frem til, siger Jacob Nielsen.

Blå bog om Hemmingsen

Michael Hemmingsen.
Født 2. oktober 1967.
Klub: Randers FC (kontrakt til sommeren 2013).
Tidligere klubber: SønderjyskE (2009-2011).
Har været assistent-træner i OB fra 2005-2009.
Vikarierede som OB-cheftræner i foråret 2007.
Spillede 410 kampe for OB fra 1993-2005.
Titler som træner: Sejr i pokalfinalen 2007 med OB.
/Ritzau/

Oversigt

    Oversigt