Henriette er flyttet ind

Søkoen Henriette ankom fredag formiddag til sit nye hjem i Odense Zoologiske Have. Flytningen tog halvanden døgn, men forløb uden de store problemer. Henriette stortrives i sit nye hjem, lyder meldingen fra Odense Zoologisk Have.

-

Søkoen Henriette ankom fredag formiddag til sit nye hjem i Odense Zoologiske Have. Flytningen tog halvanden døgn, men forløb uden de store problemer. Henriette stortrives i sit nye hjem, lyder meldingen fra Odense Zoologisk Have.

Henriette er navnet på en søko. Hun er den første af sin slags i hele norden. Kl. 10 fredag formiddag ankom det 800 kg tunge dyr til Odense Zoologiske Have efter at have tilbagelagt 1000 km siden torsdag eftermiddag. Søkoen kommer fra en Zoologisk Have i Nürnberg i Tyskland, hvor hun har levet i et bassin med omkring 100 kubikmeter vand. Det er anden gang i sit liv, at Henriette flytter. Oprindeligt kommer hun fra en Zoologisk Have i Amsterdam i Holland.

Undersøger sit bassin
Klokken 13.30 blev hun sænket ned i sit nye bassin på 600 kubikmeter vand. Dermed er søkoens nye hjem omkring seks gange så stort som hendes forrige bassin.

\"Henriette har det virkelig godt, og hun er allerede i fuld gang med at undersøge sit nye hjem. Hun svømmer rundt, og vi håber snart at hun begynder at spise, \" lyder det optimistisk fra direktør Hans Aage Kofoed.

Søkøer, der lever ved Sydamerika, er et meget sjældent dyr. I Zooligiske Haver findes der kun 18 eksemplarer i hele verden.

Publikum på Fyn må vente med at se Henriette indtil 28. juni, hvor det nye Oceanium åbner. 

Oversigt

    Oversigt