Om 15 dage skal fynboerne i stemmeboksen og tage stilling til, om det danske forsvarsforbehold i EU skal afskaffes.
Det er niende gang, at danskerne skal stemme om et EU-spørgsmål, og de seneste fem gange er Fyn blevet splittet i to, når fynboerne har sat deres kryds.
Tal, som analysefirmaet Electica har lavet for TV 2 Nyhederne viser nemlig, at de fynske kommuner i vest i gennemsnit er mest EU-positve, mens kommunerne i øst er mere skeptiske.
Et forhastet grundlag
Den mest skeptiske kommune er Langeland, hvor 53,4 procent af borgerne i gennemsnit har stemt nej til mere EU-samarbejde ved tidligere afstemninger.
På gaden i Rudkøbing er murersvend Ejner Petersen da også helt klar over, hvad han kommer til at stemme, når krydset skal sættes 1. juni. Det bliver et tydeligt nej.
- Jeg synes vi har overgivet rigeligt til EU, og så synes jeg ikke, at vores militær skal blandes ind i mere, end det er i forvejen, siger Ejner Petersen.
Det samme mener Social- og sundhedshjælper Lotte Sølling Madsen. Hun har allerede brevstemt, og det er også blevet et nej.
- Jeg synes, det er et forhastet grundlag bare fordi, der er krig. Selvfølgelig er det frygteligt og forfærdeligt, men jeg føler det er lige som at trumfe det igennem bare på grund af det, og jeg mener ikke, at EU skal have mere magt. Jeg synes, vi skal have lov til at bestemme selv og bevare de danske værdier, siger Lotte Sølling Madsen.
Selvom Langeland historisk set har stemt nej til EU-afstemning, er det dog ikke alle, der har den holdning.
- Jeg stemmer ja, lyder det fra pensionist Elin Hug.
Hun har boet 40 år i Tyskland, og derfor mener hun, at Nato og EU hører sammen. Elin Hug har derfor aldrig været i tvivl om, hvor krydset skal sættes.
Et spørgsmål om mere eller mindre EU
Modsat Langeland er Faaborg-Midtfyn en af de kommuner, der har tradition for at stemme ja, når spørgsmålet lyder på mere EU-samarbejde. Om det også bliver et ja fra kommunen den 1. juni må tiden vise, men pensionist Torben Pedersen lover i hvert fald at hans stemme bliver positiv.
- Jeg synes ikke, at vi skal være de eneste, der står alene i det her. Særligt ikke med de tider, vi har i øjeblikket, siger han.
Det er første gang at danskerne skal stemme om afskaffelsen af forsvarsforbeholdet, og derfor kan man selvfølgelig ikke være sikker på, at kommunernes historiske gennemsnit stemmer overens med resultatet om et par uger.
Ifølge forsker i forsvar og sikkerhed hos Dansk Institut for Internationale Studier Christine Nissen, kan man dog godt tillade sig at sige, at den kommende afstemning også handler om, om danskerne vil have mere eller mindre EU.
- Hvorvidt man synes, at Danmark skal deltage i et samarbejde om EUs forsvarspolitik, hænger alt andet lige også sammen med, om man synes, det er en god ide, at Danmark er med i EU eller ej, siger Christine Nissen.
Hvis du er nysgerrig på, hvordan din kommune har stemt ved de seneste fem folkeafstemninger om EU, kan du blive klogere her.