Her er ekspertens fem vigtigste råd til en forhandling
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
I alt 40 lokalpolitikere har deltaget i TV 2 Fyns valgspil Løst eller KVast, og undervejs har forhandlingsekspert Mikkel Gudsøe vurderet, hvordan de har klaret sig. Her er en hans fem bedste råd til en god forhandling.
Forhandlinger er i en eller anden form en del af hverdagen for de fleste.
Det gælder ikke mindst for kommunalpolitikere. Spørger man fynboerne, er de dog ikke synderligt imponerede af politikernes evner til at nå til enighed.
En undersøgelse fra Constructive Institute viser, at over halvdelen af fynboerne ikke mener, politikerne er gode nok til at komme med reelle løsninger på problemer.
Blå bog
Mikkel Gudsøe er udannet jurist ved Aarhus Universitet i 2005. Hans karriere tæller ni år som advokat for brancheorganisationen Dansk Mode & Textil. Derudover har han siden 2007 arbejdet som ekstern lektor i forhandling på Aarhus Universitet, hvor han også er adjungeret lektor. Derudover er direktør i en større dansk koncern.
Han har gennem sin karriere forhandlet med eller været involveret i kontrakter med blandt andre Cristiano Ronaldo, Paris Hilton, Mikkel Hansen, Spice Girls, Philippe Starck
Han holder kurser, workshops, hvor han underviser i forhandling og konfliktløsning ligesom der arbejdes med kropssprog.
Men hvad end det er kommunale budgetter, lønforhandlinger med chefen, eller hvad man skal have at spise til aftensmad, der bliver forhandlet om, er der en række forberedelser, man kan gøre sig for at få det bedst mulige resultat.
Det fortæller forhandlingsekspert Mikkel Gudsøe, der i TV 2 Fyns Løst eller KVast har kommenteret 40 lokalpolitikeres gøren og laden i en presset forhandlingssituation.
I Løst eller KVast har politikerne haft 20 minutter til at komme med konstruktive løsninger på lokale problemer. Nu er det forhandlingseksperten, der kommer under pres og skal give fem af sine bedste råd på 20 sekunder hver.
Test dig selv: Se hvem du er mest enig med i lokal kandidattest
Nu kan fynboer, der er i tvivl om, hvor krydset skal sættes ved det kommende kommunalvalg blive klogere på kandidaternes holdning med en stor kandidattest, der ved dette valg er blevet endnu mere lokal.
Hvem af de 907 kandidater til de ti fynske kommuner og de 246 kandidater til regionsrådet er du mest enig med? Det kan du nu få svar på i den kandidattest, som TV 2 Fyn og en lang række andre medier står bag.
Kandidattesten giver ikke svar på, hvem du skal stemme på, men hvis du er er tvivl, kan testen hjælpe dig med at finde kandidater, der matcher med dine politiske holdninger. Den er ikke tænkt som endegyldigt svar, men som god inspiration, når du skal træffe din beslutning.
- Kandidattesten er en sjov, inddragende måde at blive klogere på kommunalvalget på. Du møder 25 spørgsmål, der alle angiver hvert sit emne. Du skal selv tage stilling og dermed danne din egen holdning. Bagefter matches du med den kandidat, du er mest enig med. Og den du slet ikke er enig med. Det sidste er også sjovt – og tankevækkende, siger Esben Seerup, direktør på TV 2 Fyn.
Samtidig giver kandidattesten både nye og ukendte kandidater en mulighed for at få deres holdninger og budskaber ud, da alle kandidater har lige muligheder for at bliver matchet med vælgere, som de mere kendte kandidater.
Men testen kan ikke stå alene. TV 2 Fyn anbefaler, at du læser kandidaternes uddybende forklaringer under deres svar, og man kan også med fordel tage testen flere gange, da den bliver mere nøjagtig for hver dag, efterhånden som flere kandidater udfylder vores spørgeskema.
- Kandidattesten her i 2021 er den hidtil bedste, der nogensinde er lavet til et kommunalvalg i Danmark. Spørgsmålene her på Fyn er indkredset i et tæt samarbejde mellem TV 2, TV 2 Fyn, Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis. Det sikrer, at der er nationale, regionale og lokale spørgsmål for hver af de ti fynske kommuner. Jeg håber, at rigtigt mange fynboer vil være med og tage testen. Gerne flere gange, siger Esben Seerup, direktør på TV 2 Fyn.
Testen tager under ti minutter at gennemføre.
Endnu mere lokal
Som noget nyt er TV 2 og TV 2 regionerne denne gang gået sammen med så godt som alle regionale medier i landet om at lave kandidattesten.
Disse medier deltager i samarbejdet om kandidattesten
TV 2 og TV 2 regionerne
Jysk Fynske Medier:
- Dagbladet Holstebro
- Dagbladet Ringkøbing-Skjern
- Dagbladet Struer
- Folkebladet Lemvig
- Fredericia Dagblad
- Helsingør Dagblad
- Horsens Folkeblad
- JydskeVestkysten
- Randers Amtsavis
- Vejle Amts Folkeblad
- Viborg Stifts Folkeblad
- Fyens Stiftstidende
- Fyns Amts Avis
- Århus Stiftstidende
Sjællandske Medier:
- DAGBLADET Ringsted
- DAGBLADET Køge
- DAGBLADET Roskilde
- Frederiksborg Amts Avis
- Nordvestnyt Holbæk-Odsherred
- Nordvestnyt Kalundborg
- Sjællandske Sydsjælland (Næstved-Vordingborg)
- Sjællandske Vestsjælland (Slagelse)
Det Nordjyske Mediehus:
- Nordjyske Stiftstidende
Lolland-Falsters Folketidende
Bornholms Tidende
Der Nordschleswiger
Over 130 journalister med lokalkendskab har deltaget i arbejdet med at skrive de lokale spørgsmål, så hver eneste kommune har spørgsmål om de emner, der rører sig lokalt.
Målet med det historisk store samarbejde er at give danskerne den bedste og mest relevante kandidattest hidtil, så flest mulige danskere kan forberede sig på at stemme til kommunal- og regionsrådsvalget.
Testen består af 25 udsagn, som vælgerne skal forholde sig, og erklære sig mere eller mindre enige eller uenige i. Når du har gennemført testen, bliver de kandidater, som du er mest enig med vist, og du kan herefter klikke ind på deres profiler for at læse mere om deres uddybende svar og deres holdninger.
Spørgsmål og svar om kandidattesten
Sådan virker det
Vi beder dig svare på 25 politiske spørgsmål, som vi allerede har givet alle kandidaterne mulighed for at svare på. Ved at sammenligne dine svar med kandidaternes svar kan vi vise de kandidater, der ligger tættest på dine politiske holdninger. Du kan efter testen se kandidaternes uddybende forklaringer til hvert spørgsmål.
Hvordan bliver enigheden med kandidaterne beregnet?
Hvert spørgsmål, som du svarer på, bliver matchet med alle kandidaternes svar. De kandidater, der har svaret præcis det samme som dig på et spørgsmål, får tildelt fire point. Men hvis du har svaret “enig”, og kandidaten har svaret “helt enig”, så får kandidaten kun 3 points. Jo længere fra dine svar, jo færre point får kandidaterne.
Hvis brugeren har sprunget et spørgsmål over, så får kandidaten kun tre point, hvis kandidaten har svaret “neutral” og færre, jo længere fra midten, kandidaten kommer.
Derudover matches din prioritering af de vigtigste politiske temaer også med kandidaternes prioritering. Det gør vi, fordi der er forskel på at være principielt enig i et spørgsmål og så på, om det spørgsmål så også skal være en prioritering efter valget.
Pointene bliver omregnet til en procentskala, hvor man kun kan blive 100 procent enig med en kandidat, hvis man har svaret præcis det samme på alle spørgsmål og desuden har udvalgt to af de samme politiske temaer som valgets vigtigste.
Hvem bestemmer spørgsmålene?
Det korte svar er, at det gør vælgerne. De overordnede temaer afspejler de forvaltningsområder, som kommunerne og regioner står for. Men de konkrete spørgsmål bygger på en stor undersøgelse blandt et repræsentativt udsnit af danskerne, hvor de med egne ord har sagt, hvad der er vigtigst for dem, når de skal sætte deres kryds. Den undersøgelse har analysevirksomheden Megafon foretaget. Sammen med politiske redaktører fra TV 2 er det blevet omsat til konkrete landsdækkende spørgsmål.
Men for at gøre testen så relevant og lokal som overhovedet muligt har vi også gjort noget helt nyt og indgået et samarbejde med stort set alle regionalmedier i Danmark. Sammen med TV 2 Regionernes politiske journalister formulerer de en række helt lokale spørgsmål, der afspejler, hvad der er særligt vigtigt i lige netop deres kommune eller region.
Hvorfor er nogle af spørgsmålene formuleret, så forbedring af et område sker på bekostning af andre områder?
For at gøre svarene så interessante som muligt er en række af spørgsmålene formuleret som prioriteringsdilemmaer. Spørgsmålene er altså bygget op på en måde, så politikeren bliver nødt til at svare på, om han eller hun prioriterer et givent område højere end de øvrige områder. Megafon og de samarbejdende medier har valgt at gøre det for at sikre en skarp prioritering i svaret fra politikeren, så vi kan skabe det bedst mulige match mellem borger og kandidat. For politik handler blandt andet – uanset mængden af midler – om at vælge noget frem for andet. Vi spørger altså til, hvad politikernen prioriterer. Hvordan prioriteringen skal finansieres, er ikke en del af spørgerammen, men politikerne kan selv uddybe det ved hvert spørgsmål.
Hvilke kandidater er med i testen?
TV 2 har inviteret kandidaterne fra alle godkendte partier og alle løsgængere til at deltage i kandidattesten. Enkelte kandidater ønsker af forskellige grunde ikke at deltage, og vi kan ikke tvinge dem. Normalt deltager over 90 procent af kandidaterne i vores kandidattest. Ved kommunalvalg stiller omkring 10.000 kandidater op i hele landet.
Alle kandidater får mulighed for at deltage i testen, og vi opfordrer dem til at udfylde vores spørgeskema. Valgkampen er dog en meget travl tid for langt de fleste kandidater, men efterhånden som flere får svaret på vores skema, vil du løbende have mulighed for at blive sammenlignet med et større udvalg af kandidater. Derfor anbefaler vi, at du tager testen flere gange, da den bliver mere nøjagtig, jo flere kandidater, der kommer med.
Hvorfor laver I sådan en test, når svarene risikerer at påvirke valgresultatet?
Kandidattesten er kun en lille del af den journalistiske valgdækning, som TV 2, TV 2-regionerne og de mange lokal- og regionalmedier, der er med i samarbejdet, leverer i år. Formålet er ikke at påvirke vælgerne til at stemme i en bestemt retning. Ligesom resten af valgdækningen er formålet at give vælgerne så meget information om kandidaterne og valgets temaer som muligt, så de er så godt forberedte som muligt, når de skal skal afgive deres stemme.
Favoriserer testen bestemte partier?
Nej. Testen favoriserer ikke bestemte partier. Testen er udarbejdet så alle partiers kandidater har lige muligheder for at opnå et match med deres potentielle vælgere. De konkrete spørgsmål er baseret på, hvad danskerne har fortalt os betyder mest, når de skal stemme.
Kan man som kandidat snyde ved at svare hverken eller hele vejen og så blive matchet med flest?
Det korte svar er nej. Danmark er et politisk konsensusland, så det er naturligt, at der befinder sig både mange vælgere og politikere på midten. Hvis man som kandidat spekulerer i at nå flest vælgere ved at undgå yderkategorierne, vil man måske komme i nærheden af flere vælgere, men også konkurrere med flere kandidater. Desuden vil det være en meget dårlig strategi at svare bevidst modsat sin politiske overbevisning. Den primære gevinst ved dette vil være, at en kandidat vil screene sine egne kernevælgere fra mod til gengæld at blive matchet med vælgere, der med stor sandsynlighed ikke vil give kandidaten deres stemme ved det faktiske valg.
Hvorfor er der ikke en uddybning med argumenter for og imod til hvert spørgsmål?
Jo mere supplerende information du medtager i denne typer undersøgelser, jo større er risikoen for, at du vil trække svarene i en bestemt retning. Det er ikke muligt at præsentere argumenter for eller imod en sag, uden at det vil påvirke brugerens svar. Desuden kan der være mange argumenter for eller imod et hvilket som helst politisk tiltag, så hvilke partiers argumenter skal man tage med? Og hvilke skal udelades? Derfor har vi valgt ikke at påvirke svarene med uddybende argumenter for eller imod en sag. Til gengæld kan man læse alle kandidaternes uddybende svar, når man har taget testen.
Hvorfor får jeg forskellige resultater, når jeg tager testen igen?
Du får kun forskellige resultater, hvis du svarer forskelligt fra gang til gang. Der er mange kandidater, der stiller op. Så hvis du bare svarer lidt forskelligt på et spørgsmål eller to, når du tager testen igen, kan det sagtens være en ny kandidat, der nu matcher dine synspunkter mest. Desuden kommer der hele tiden nye kandidater med i testen, efterhånden som de svarer på vores spørgeskema. På den måde bliver testen hele tiden mere nøjagtig. Derfor anbefaler vi, at du tager testen flere gange i løbet af valgkampen.
Hvilke data gemmer vi i kandidattesten?
For at kunne sammenligne dine holdninger med kandidaternes gemmer vi naturligvis deres svar. Det gør vi med deres samtykke og efter gældende dansk persondatalovgivning. For at kunne forbedre kandidattesten og arbejde videre med den journalistisk gemmer vi også brugernes svar, men de bliver anonymiseret og hverken associeret med ip-adresser eller andet, der kan føre svarene tilbage til en individuel bruger.
Spørgsmål?
Hvis du har yderligere spørgsmål til testen, eller er kandidat og vil tilmelde dig, så kantakt Nikolaj Filt Albrectsen fra TV 2 på nalb@tv2.dk
Se også TV2 Fyns generelle privatlivspolitik.
Råd 1: Hvad, hvorfor og hvordan?
Mikkel Gudsøe har en lang karriere bag sig som forhandlingsekspert. Blandt andet sad han med til bordet, da det danske undertøjsfirma JBS skulle genforhandle kontrakt med Cristiano Ronaldo, og stod for forhandlingen da virksomheden PanzerGlass også forhandlede en stor aftale med stjernen. .
Kampen om de bedste lygtepæle til valgplakaterne er begyndt
Fra lørdag klokken 12 må der sættes valgplakater op. Kun meget få steder er de droppet.
De kan måske virke lidt gammeldags her i 2021, hvor meget information ellers kommer fra en skærm. De belaster miljøet. Og nogle vil mene, at de heller ikke pynter i gadebilledet.
Alligevel bliver der igen kamp om lygtepælene, når der fra lørdag den 23. oktober klokken 12 må hænges valgplakater op i forbindelse med kommunal- og regionalvalget.
Der vil blandt andre Sonja Marie Jensen, Socialdemokratiets spidskandidat i Nyborg, stå klar med frivillige hjælpere.
Forinden ligger et stort arbejde med at lægge en strategi for, hvor og hvordan plakaterne skal op, og det kan godt være hektisk, når det går løs, fortæller hun.
- Jeg har været vidne til VU'ere og DSU'ere (Venstres Ungdom og Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, red.), der kommer op at diskutere om, hvem der kom først, og ældre herrer, der løber om kap for at få den rigtige lygtepæl.
- Heldigvis er der generelt rigtig god stemning, for det er en sjov dag for alle, der er med, siger Sonja Marie Jensen.
Hun kunne ikke forestille sig at undvære plakaterne.
- Valgplakater er med til at skabe en god stemning. De er med til at minde folk om, at der er valg, siger hun.
Drop valgplakaterne
Det er dog ikke alle, der er enige. For eksempel har der været stillet forslag om at droppe dem i Haderslev, Faxe, Høje-Taastrup og København.
Men ingen af stederne har kommunalpolitikerne kunnet blive enige om en fælles hensigtserklæring om en valgkamp uden plakater.
Men det ville også være en dårlig idé, hvis man gerne vil have stemmer. Ifølge lektor Karina Kosiara-Pedersen fra Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet virker valgplakaterne nemlig.
- Tidligere studier har vist, at der er en sammenhæng mellem det at opsætte valgplakater og så ens personlige stemmetal.
- Ved sidste kommunalvalg var det sådan, at i de små kommuner betød valgplakater ikke noget, men jo større kommunen er, jo mere betyder de, siger hun.
I nogle små kommuner har man faktisk også allerede droppet valgplakaterne. Det gælder for eksempel på Fanø og Læsø.
Han mener, den vigtigste forberedelse, man kan gøre sig, er at vide, præcis hvad man vil.
- Som Benjamin Franklin sagde: "Hvis du fejler i forberedelsen, så forbereder du dig på at fejle". Og noget af det vi ser i forhandlinger er, at folk simpelthen ikke har gjort sig klart, hvor vil de starte, hvor kan de give sig og stadig lande på en rigtig god aftale, og hvad er deres smertegrænse, siger han.
Råd 2: Stil spørgsmål
Et andet punkt, der kan styrke ens forudsætninger for en god forhandling, er at være nysgerrig på den, man sidder over for.
- Når man går ind i en forhandling ved man typisk, hvad man gerne selv vil have, men en vigtig del i at opnå en aftale er at få modparten til at sige ja og ikke sige nej. Det gør man altså lettest ved også at prøve at forstå dem, siger han.
Råd 3: Mål, smertegrænse og Plan B
Mikkel Gudsøe har i mere end et årti undervist i forhandling på Aarhus Universitet, i ministerier, myndigheder og virksomheder. Derudover har han coachet et utal af hold i internationale forhandlings- og konfliktløsningskonkurrencer.
Tidligere har han arbejdet som advokat i brancheorganisationen Dansk Mode & Textil. Det betød blandt andet, at han engang måtte afbryde en sommerferie, da Paris Hilton kom til Danmark, da en virksomhed, han rådgav, fik kendissen til modeugen i København.
Råd 4: Modpartens perspektiv
Men ifølge forhandlingseksperten er der i essensen ikke den store forskel på, om det er verdensstjerner eller kommunalpolitikere, der forhandler.
- Det er mennesker, vi forhandler med. Det er ikke CVR-numre, men CPR-numre. Og mennesker er relativt ens i vores tankesæt, når vi forhandler. Så i virkeligheden er der ikke den store forskel. Det er det samme fodarbejde og den samme dialog, vi skal have, siger han.
- Vi skal forberede os grundigt og kende det marked, vi opererer i, og hvad der er objektivt fair.
Råd 5: Positivt kropssprog
Løst eller KVast
Ifølge en undersøgelse fra Constructive Institute har 54 procent af borgerne i Syddanmark en oplevelse af, at lokalpolitikerne er for dårlige til at komme med reelle løsninger på problemer, og hele 73 procent mener, at der tales for meget udenom.
På baggrund af den undersøgelse har TV 2 Fyn sat en række kandidater til det kommende kommunalvalg i stævne i valgspillet ”Løst eller KVast”. I eksperimentet undersøger vi, om man kan presse politikere til at løse et problem på kun 20 minutter. Formålet er at åbne det politiske forhandlingsrum, for er politik kun skænderier, udenomssnak og et fokus på problemer, som fynboerne tror?
Forhandlingen foregår i en specialdesignet boks, hvor væggene hvert femte minut rykkes og gør rummet mindre for at visualisere tidspresset. Finder de fire lokalpolitikere ikke frem til en fælles løsning inden for de 20 minutter, taber de spillet. Gør de det, har borgmesteren i den respektive kommune fundet på en konsekvens, de fire kommunalpolitikere skal udføre.
Lykkes det derimod for de fire deltagere at nedfælde konkrete løsningsforslag, som de kan stå inde for, vinder de spillet.
Nej til 60 timers arbejdsuge - politiker vil gerne se sine børn vokse op
kopieret!
Endnu en fynsk politiker har sagt farvel til sin rolle for demokratiet. Mandag meddelte Venstres Christoffer Lilleholt sin afgang som rådmand i Odense.
Han vil have bedre til livet med sin familie og sine børn. Et område han, ifølge ham selv, har forsømt, fordi arbejdet har krævet hans tid.
Tim Vermund, der sidder i Odense Byråd for Socialdemokratiet kender afsavnet til familien, men forsøger aktivt at trække bremsen.
Men at stoppe i politik, er dog ikke hans løsning.
Det har mange af hans politiske kollegaer til gengæld overvejet. Det viser en rundspørge som TV 2 Fyn lavede tidligere på året.
Ikke mindre end 51 procent af 74 adspurgte fynske politikere svarede, at de har overvejet at stoppe som kommunalpolitikere af hensyn til familien.
Hjem til tiden
Tim Vermund (S) er til daglig klimarådmand i Odense, og kender den problematik, som det politiske arbejde kan stille en familiefar eller mor i.
- Jeg er nok én af dem, der er ret hård i forhold til, hvad jeg deltager i, siger han da TV 2 Fyn besøger ham på hans kontor.
Han mener, det er nødvendigt at sætte grænser for, hvor meget man som kommunalpolitiker er på, så der også er plads til familielivet.
- Jeg tror ikke det er så meget anderledes end på resten af arbejdsmarkedet. Men jeg kan sagtens kende de ting Christoffer (Lilleholt, red.) beskriver. I politik er der aldrig en øvre grænse, vi kan altid arbejde mere, siger Tim Vermund.
Christoffer Lilleholt beskrev mandag, hvordan han oplevede at gå glip af sin søns første fødselsdag, og nu ønsker at være mere nærværende.
Derfor understreger Tim Vermund også, hvor vigtigt det er for ham at kunne deltage i hverdagslivet med sin familie, og hvorfor sætter grænser.
- Vi har mange snakke derhjemme om, hvordan vi får det til at hænge sammen. Aftenmøder er for eksempel noget, jeg prøver at undgå, udover det obligatoriske.
Mere tidskrævende end tidligere
At sidde i den kommunalpolitiske stol kræver mere tid i dag end det gjorde tilbage i tiden. Det fortæller Rasmus Tue Pedersen, der er professor og ansat hos Det Nationale Forsknings- og analysecenter for velfærd, VIVE.
- Historisk er tidsforbruget steget markant sammenlignet med for 50 år siden. Kommuner er blevet mere komplekse størrelser at være leder for, siger han og henviser kommunalreformen i 2007.
Ifølge en undersøgelse fra 2016, som VIVE står bag, arbejdede en rådmand eller borgmester i gennemsnit 10 timer om dagen og i snit mere end 60 timer om ugen. Et tidsforbrug, der ifølge Rasmus Tue Pedersen ikke er blevet mindre.
Og for mange politikere uden småbørn kan det måske sagtens lade sig gøre. Men for andre kan det blive problematisk, siger Rasmus Tue Pedersen.
- Det generelle mønster er, at det er de unge politikere - dem under 40 år - der oplever tidsforbruget som et problem i forhold til familie og øvrigt arbejdsliv.
Brænder for faget
Tim Vermund er en af de unge. Og selvom han ofte gør sig tanker om mængden af arbejde, så går han ikke med overvejelser om at droppe politik.
- Jeg brænder så meget for det her, jeg får lov til at arbejde med. Men jeg vil gerne være det på en måde, hvor jeg også ser mine børn vokse op.
Ifølge Rasmus Tue Pedersen, er de fleste politikere mennesker, som virkelig brænder for deres arbejde, men som måske kan blive bedre til at lægge nogle opgaver fra sig.
- I de kommuner, hvor man er god til at holde arbejdstiden nede, er der, hvor man er god til at skelne mellem hvad der skal på politikernes bord, og hvad der kan klares af forvaltningen.
Christoffer Lilleholt er nu gået på barsel med sit andet barn og er ude af politik.
Lars så sig selv blive gift og skilt på tv med sin nye kæreste i hånden: - Det var lidt skægt
kopieret!
Det kræver stort mod og sårbarhed at lade hele Danmark følge med i ens kærlighedsliv på landsdækkende tv.
Men det er vilkåret for at deltage i DR-programmet 'Gift ved første blik'.
En af de modige deltagere i seneste sæson var Lars Løvendahl fra Faaborg, der på trods af stor ihærdighed i programmet, måtte lade sig skille til sidst.
Men selvom det ikke lykkedes at finde kærligheden på tv, så tog hans liv snart en markant drejning.
Kærligheden vandt
Lars Løvendahl skulle ikke gå ledig på datingmarkedet ret længe efter programmerne var optaget.
I sommer - inden programmerne var sendt i TV - hev nogle venner ham med til padeltræning, men hvad han ikke vidste var, at han var ved at blive sat op med deres veninde, Matilde Christensen.
Efter noget tid drak de to en kop kaffe sammen, og så udviklede deres relation sig.
- Jeg faldt først og fremmest for hendes personlighed, og fordi hun har en ufattelig god energi. Hun går til alt med et positivt sind, siger Lars Løvendahl.
Så programmet sammen
Parret mødte hinanden én måned før, at Gift ved første blik blev vist på DR.
Det betød også, at Mathilde Christensen skulle overvære hendes nye kæreste i et kærlighedseksperiment med en anden kvinde uge efter uge.
- Det var da underligt at se ham flirte med en anden kvinde, men samtidig var det jo også lidt skægt, siger Mathilde Christensen.
Venner og familie ringede til hende for at udtrykke medfølelse overfor Lars, der ofte mødte modstand i programmet.
Den medfølelse kunne de dog godt pakke væk igen.
- Folk synes, at han var så sød. De synes, det var synd, at han ikke altid blev mødt, når han for eksempel gav blomster i programmet. Men det var jo ikke synd, for ellers havde jeg jo ikke mødt ham, griner Matilde Christensen.
International hitmager gæster Heartland, og det gør Danmarks popdronninger og -konger også
kopieret!
Heartland har onsdag offentliggjort, at verdensstjernen John Legend bliver hovednavn om torsdagen på sommerens festival.
- John Legend er på mange måder en af de mest toneangivende musikere i dette årtusinde – både som solist, gennem sine samarbejder med store stjerner som Kanye West og Lauryn Hill og sine bidrag til både film- og teaterverdenen, lyder det fra festivaldirektør Ulrik Ørum-Petersen i en pressemeddelelse.
Udover Legend er syv andre navne tilføjet til programmet, heriblandt nogle af Danmarks største livenavne i MØ, Nik & Jay og Tobias Rahim.
Andre navne i dagens musikoffentliggørelse tæller to relativt nye spillere, Annika og Kind mod Kind.
Fynske fængsler kan få flere betjente på gangene - men det er ikke nødvendigvis godt
kopieret!
Der kan meget muligt lande en ekstraopgave i de fynske fængselsbetjentes hænder inden længe.
Udvalgte danske fængsler skal nemlig efteruddanne op til 25 fængselsbetjente fra Kosovo i 2025.
Det skriver Fængselsforbundet i en pressemeddelelse.
Hvilke fængsler, der konkret bliver involveret, er endnu ikke besluttet, men ifølge forbundet er det ikke helt utænkeligt, at fængsler som Ringe eller Nyborg, der har udvisningsdømte siddende, er i kikkerten.
Fængselsforbundet har mødt forslaget med skepsis, fordi betjentene i forvejen er presset, og oplæring ifølge forbundet tærer på kræfterne.
På Nyborg Fængsel sidder nogle indsatte i forvejen ubevogtet på grund af manglende arbejdskraft.
Usædvanligt vejr sender elprisen på himmelflugt - her topper den
kopieret!
Det er nok ikke onsdag, man skal støvsuge hytten eller sætte en storvask over.
På grund af manglende vind i Europa er der nemlig udsigt til usædvanligt høje elpriser, der sidst på eftermiddagen når op over 6 kroner per kilowatt-time inklusive moms, afgifter og tariffer.
Det er en usædvanlig situation, lyder det fra chefkonsulent Kristian Rune Poulsen fra Green Power Denmark, der er energisektorens brancheorganisation.
- Det er meget høje elpriser, vi får onsdag. Det er bestemt ikke hverdagskost, og det er nærmest fra morgen til aften, elprisen er høj.
Den manglende vind betyder, at kul- og oliekraftværker skal levere den sidste kilowatt-time, og det er her, det bliver dyrt.
Onsdag byder på mulighed for sol
kopieret!
Onsdagen begynder med delvist klart vejr og temperaturer omkring frysepunktet, nogle steder under, hvorfor man kan opleve glatte vejbaner og fortov.
I løbet af dagen kommer temperaturerne op omkring fire grader, mens der også bliver plads til lidt solskin.
Det meste af tiden vil det dog være skyet, men der er ikke umiddelbart udsigt til regn.
Borgmester melder sig klar til endnu en tørn
kopieret!
Socialdemokratiets bedste bud på en borgmester i Kerteminde hedder stadig Kasper Ejsing Olesen. Det oplyser formanden for Socialdemokraterne i Kerteminde Kommune, Michael Gammelgaard, tirsdag aften i en pressemeddelelse.
50-årige Kasper Ejsing Olesen er nuværende borgmester i Kerteminde Kommune, et erhverv han har haft de seneste to valgperioder. Næste kommunalvalg er 18. november 2025.
Ved seneste kommunalvalg i 2021 var der et større drama i forbindelse med den efterfølgende konstituering, men Kasper Ejsing Olesen nåede at afværge et borgmesterkup, selvom der egentlig var et blåt flertal.
Kovending i drama om konstituering i Kerteminde
Faren for at miste borgmesterkæden ved et nyt kup i Kerteminde ser ud til at være drevet over for Kasper Ejsing Olesen.
Opdatering
Der opstod torsdag eftermiddag pludselig tvivl om den konstitueringsaftale, som gør socialdemokraten Kasper Ejsing Olesen til borgmester i Kerteminde.
Resultaterne på valgaftenen viste sig et blåt flertal på 13 mandater mod 12, men Dansk Folkeparti forlod det borgerlige valgforbund og pegede i stedet med sit ene, afgørende mandat på Kasper Ejsing Olesen som borgmester.
Men torsdag fortalte Klavs Norup Lauridsen, der er gruppeformand for Konservative i Kerteminde, at han havde været i kontakt med Dansk Folkeparti.
Klavs Norup Lauridsen fortalte, at han havde været hjemme hos Lone Kiilerich, der er DF's formand i lokalforeningen i Kerteminde.
Ingen af parterne ville dog røbe noget om indholdet af mødet, og derfor opstod der spekulation om, hvorvidt der var et kup under opsejling. Et kup, der i så fald ville gøre Klavs Norup Lauridsen til borgmester i stedet.
Kup afblæst
Fredag formiddag afviser Terje Pedersen, der tirsdag blev valgt til byrådet for Dansk Folkeparti i kommunen, at der er et kup under opsejling.
- Jeg står fuldt ved den aftale om konstituering, som gør Kasper Ejsing Olesen til borgmester, siger Terje Pedersen.
“Jeg kan godt forstå, at folk bliver politikertrætte”
Han understreger over for TV 2 Fyn, at beslutningen om at støtte en rød borgmester er godkendt af partitoppen i København.
- Jeg har fuld opbakning fra partiledelsen på Christiansborg til det, jeg har gjort, siger Terje Pedersen.
DF: Relationen er ikke god
DF’s lokalformand Lone Kiilerich bekræfter mødet med Konservative, men fortæller til TV 2 Fyn, at der ikke kom noget konstruktivt ud af mødet.
Tværtimod blev stemningen mellem de to partier kun dårligere.
- Relationen er ikke god. Jeg er blevet trådt over tæerne. De har behandlet mig og Terje (Pedersen, red.) dårligt, og jeg plejer ikke at blive pigesur. Men jeg kan godt forstå, at folk bliver politikertrætte, siger Lone Kiilerich.
Til gengæld for at pege på en socialdemokratisk borgmester fik Terje Pedersen posten som første viceborgmester og posten som formand for Plan- og Teknikudvalget.
Ifølge lokalformanden, som selv røg ud af byrådet da Dansk Folkeparti mistede det ene af sine to mandater i Kerteminde, har Konservative efter konstitueringen opført sig nedladende over for Dansk Folkeparti.
Ifølge Lone Kiilerich har Konservative beskyldt Terje Pedersen og DF for kun at gå med i konstitueringen for personligt at få fremtrædende poster.
- Og Konservative kalder sig for et ordentligt parti. De nærmest håner og griner af vores vælgere. Vi fik et mandat, og her har vi vores indflydelse – det kalder jeg politik. Men når man siger, at vi gør det for egen vindings skyld. Det er for galt, siger en tydeligt vred Lone Kiilerich.
Op til valget var der indgået et valgforbund med Dansk Folkeparti, Konservative, Venstre og Nye Borgerlige. Men DF valgte altså alligevel at pege på den socialdemokratiske borgmesterkandidat.
– Det er et teknisk valgforbund, og det har vi hele tiden sagt. Der har været et enormt godt samarbejde med Kasper (Ejsing Olesen, red.), og sådan vil vi gerne have det fire år frem. Når Konservative starter sådan, som de gør, så får de det svært, siger Lone Kiilerich.
Til det siger konservative Klavs Norup Lauridsen, at han og partiet bakker op om konstitueringen.
- Vi blev inviteret til et kaffemøde af Dansk Folkeparti, og jeg deltog i respekt for de borgerlige vælgere og Dansk Folkeparti. Jeg står ikke inde for andet end et godt samarbejde i byrådssalen, siger Klavs Norup Lauridsen og tilføjer:
- Vi har haft et bredt samarbejde de sidste fire år, og det får vi igen. Og det med valg, som vi har haft, så vil vi selvfølgelig vise, at vi vil føre en borgerlig politik - og det kommer vi til.
Klavs Norup Lauridsen siger desuden, at Konservative og Dansk Folkeparti har meget forskellige opfattelse af, hvad der skete på valgaftenen - og også i dagene efter.
- Det var tydeligt, at Dansk Folkeparti havde en aftale med Socialdemokratiet. Vi lever i et frit Danmark. Derfor må Terje og Lone Kiilerich vælge som de har lyst, men de må også være klar til, at stå til ansvar om fire år overfor deres borgerlige vælgere.
Borgmester ikke overrasket
Selv om borgmester Kasper Ejsing Olesen torsdag aften var noget overrasket over at høre om mødet mellem Dansk Folkeparti og Konservative, så kommer konklusionen, altså at DF fortsat støtter ham som borgmester i de næste fire år, ikke for alvor bag på ham.
- Det er jo det, de har sagt hele tiden. Det sagde de til mig tirsdag aften, og det sagde de til mig i dagene efter også, når jeg har snakket med dem, siger Kasper Ejsing Olesen (S).
DF'erne har også fortalt borgmesteren om det pres, der er blevet lagt på dem efter konstitueringsaftalen, og som Lone Kiilerich kalder en hån af DF.
- Jeg har jo også godt lagt mærke til, at der er et andet parti, der forsøger at ændre noget, og det giver selvfølgelig altid noget uro. Men jeg synes stadig, som jeg hele tiden har sagt, at det rigtigste for Kerteminde Kommune er en så bred konstituering, som vi lavede i tirsdags, og den vil jeg rigtig gerne stå i spidsen for, siger Kasper Ejsing Olesen.
Trods uroen er Konservative fortsat velkomne i den indgåede konstituering, understreger han.
- Selv om nogen har forsøgt at ændre konstitueringen, så skal de være velkomne til at være med i den.
Får uroen betydning for samarbejdet i det nye byråd?
- Det håber jeg ikke. Jeg håber rigtig meget, at det var et spil om, hvem der skal være borgmester. Nu er det vigtigste, hvordan vi får Kerteminde Kommune bedst videre, siger borgmesteren.
Christoffer Lilleholt politik-exit vækker forståelse på gaden
kopieret!
Mandag annoncerede Christoffer Lilleholt, at han var færdig som politiker. På gaden i Odense var der efterfølgende delte holdninger til, at de ikke længere kan stemme på ham.
Men en ting er holdningen til politikeren og det parti, han repræsenterer. Christoffer Lilleholts begrundelse om, at han vil prioritere familien og sine børn, var der stor sympati for.
Hør reaktionerne på Christoffer Lilleholts exit i politik i videoen ovenover.
Borgmester vil have russiske gasskibe ud af havnen - minister vil hjælpe
kopieret!
Det er et problem, at naturgasskibe med forbindelse til Rusland bliver serviceret i Odense Havn. Det mener Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (S), der qua sit borgmesterjob er næstformand i bestyrelsen i Odense Havn.
Han har henvendt sig til Regeringen og opfordret til, at der strammes op på gældende restriktioner, så de kan afvise skibene, fremgår det af borgmesterens henvendelse, som TV 2 Fyn har fået tilsendt.
Mandag har Erhvervsminister Morten Bødskov (S) svaret skriftligt, at Regeringen er bekendt med problemet og er af den opfattelse, at forsøg på at omgå EU’s sanktioner mod Rusland skal mindskes. Derfor arbejder danske myndigheder på at finde en fælles løsning på problemet i EU.
Skibe med russisk gas plejes i Odense - nu kræves redegørelse
Fredag aften skriver Ekstra Bladet i samarbejde med Danwatch, at borgmester i Odense Kommune, Peter Rahbæk Juel (S), har bedt om en redegørelse fra Odense Havn.
Det skyldes, at de to medier har gjort ham bekendt med, at der er naturgasskibe med forbindelse til Rusland, som bliver serviceret i I Odense Havn af det danske selskab Fayard.
Det er Odense Kommune, som ejer Odense Havn, og qua sit borgmesterjob er Peter Rahbæk Juel næstformand i bestyrelsen i Odense Havn. Til Ekstra Bladet fortæller han dog i et skriftligt svar, at "han ikke har kendt noget til skibene med de russiske forbindelser".
Peter Rahbæk Juel oplyser dog, at selvom han forventer, at alle regler bliver overholdt, så har han alligevel bedt om en redegørelse fra Odense Havn til Økonomiudvalget.
Det danske selskab Fayard er ejet af Thomas Andersen og i bestyrelsen finder man blandt andet fynske Torben Østergaard-Nielsen, som det seneste års tid har været i vælten for sin rolle i Nordic Waste-sagen fra Randers Kommune.
Lokale ildsjæle hædres for deres forvandling af udslidt boldbane
kopieret!
I 10 år har Odense Kommune drevet en pulje til at fremme lokalområder under navnet “Borgerne Bestemmer”. Mandag var det tid til at fejre de forskellige lokale ildsjæle, som var mødt talstærkt op på rådhuset.
Således var 100 odenseanere med til at overvære Davinde Fælled løbe med titlen som årtiets Borgerne Bestemmer-projekt. En titel, de vinder for at forvandle en udslidt boldbane til en vild naturhave, skriver Odense Kommune i en pressemeddelelse.
Naturhaven er bygget af mere end 60 frivillige, og i sommermånederne arrangeres der fællesspisning, ligesom der blandt meget andet også afholdes musikfestival. Juryen fremhæver da også netop engagementet omkring haven som noget særligt.
Her undviger Christoffer Lilleholt spørgsmål om sin far
kopieret!
Hvad med din far?
Sådan lyder spørgsmålet til Christoffer Lilleholt. Et spørgsmål, der henviser til, at hans far Lars Christian Lilleholt er i spil til at overtage hans rolle som førsteudfordrer til Peter Rahbæk Juel (S) og borgmesterkæden.
Men den nu tidligere rådmand er ikke meget for at gå ind i den diskussion. Se mere i videoen ovenover.
Analyse - derfor vil ingen sige noget om situationen i Venstre
kopieret!
Efter Christoffer Lilleholts farvel til politik mangler Venstre i Odense en ny spidskandidat. Ifølge TV 2 Fyns oplysninger, så nævnes hans far Lars Christian Lilleholt som en stærk kandidat.
Den mangeårige folketingspolitiker og tidligere minister er ikke meget for selv at tale om, hvorvidt han er på vej tilbage til byrådet i Odense, men tirsdag kom der er en klar opfordring fra den største Venstrevælgerforening i Odense.
Jakob Faber Hartig, der er formand for vælgerforeningen i Odense City, opfordrer Lars Christian Lilleholt til at stille op mod Peter Rahbæk Juel (S) i kampen om borgmesterposten, når der i november 2025 er kommunalvalg.
Bedt om at tie
Men det er den første - og indtil videre - eneste i Venstres bagland, der vil åbne munden og udtale sig om Venstres kommende spidskandidat. TV 2 Fyns samfundsredaktør, Jakob Risbro, fortæller, at de seks vælgerforeninger i Odense er blevet bedt om at gå stille med dørene, men den opfordring har vælgerforeningen i Odense City altså ikke valgt at følge.
- Og det er parentes bemærket lige netop den vælgerforening, hvor hans hustru Jane Lilleholt tidligere har været formand, fortæller Jakob Risbro, der samtidig fortæller, at han tirsdag har talt med Lars Christian Lilleholt, som ikke har nogen kommentarer:
- Det lægger et vis pres på Lars Christian Lilleholt, at der er nogen, der opfordrer ham til at stille op som spidskandidat. Hvis han nu ikke ville være spidskandidat, så ville det letteste for ham være at gå ud og sige, at han ikke er interesseret.
Bølger gik højt på møde
TV 2 Fyns samfundsredaktør, Jakob Risbro, vurderer, at når Lars Christian Lilleholt ikke melder klart ud, om han vil - eller ikke vil - stille op som spidskandidat for Venstre i Odense, så kan det være, at han har en interesse i at holde spekulationerne og overvejelserne i live.
Mandag aften mødtes byrådsmedlemmerne for Venstre i Odense for at konstituere sig og vælge en ny rådmand. Den ære tilfaldt Claus Horden, men han har ikke planer om at blive spidskandidat, fortalte han i går.
- Det, vi hører er, at bølgerne gik højt på mødet. Lars Chistian Lilleholts navn blev nævnt som ny spidskandidat, men der er ikke er enighed om, at han skal være ny spidskandidat.
Det er dog i sidste ende Venstres medlemmer i Odense og ikke i byrådet, der afgør det.
Dit digitale aftryk
Vi bruger cookies for at gøre din oplevelse bedre. Enkelte bruges til reklameformål. Vi klatter ikke med dine data, og du kan altid trække dit samtykke tilbage. Læs mere her.
Du kan altid ændre dine præferencer senere
Her kan du finde en oversigt over, hvilke cookies vi potentielt sætter.
Se flere detaljer om vores cookies her