Når der skal laves aftensmad, kan man - groft sagt - dele befolkningen op i to grupper: De organiserede, der har styr på planlægningen og går ud fra en madplan, og så alle de andre, der improviserer dagligt hen over køledisken i supermarkedet.
Det kan også være svært at finde på, hvad man skal lave. Selvom reolen er fuld af kogebøger, så skal det være både nemt, velsmagende, sundt og økonomisk.
Fynboernes favoritter
Nu har fynboerne bidraget til inspiration for alle dem, der har svært ved at finde på, hvad der skal serveres til aftensmad.
Mange har forslået karbonader med stuvede gulerødder og ærter, brunkål, frikadeller med stuvet hvidkål, hakkebøf, kyllingesteg med brun sovs, millionbøf, medisterpølse og boller i karry.
Herlige retter som kan sprede glæde ved bordet.
Der er dog også forslag til mere moderne mad fra f.eks. Natascha Skelmose, der bidrager med chicken cashew, spagetti carbonara, pizza, kylling med tomater og mozzarella på og med stegt kål ved siden af i lidt fløde med chili og hvidløg.
Fynske specialiteter
I den mere kuriøse afdeling foreslår Joan L. Hansen hvidkålsbudding, flere kan lide brød-æggekage med syltetøj, nogle vil have mannagrød og risengrød, og Karin Merete Thrane kommer med sin mors opskrift på såkaldt fynsk gullasch.
Madplan med fynske favoritter
Diætist Marianne Sellebjerg har gennemgået alle de indsendte favoritretter og lavet en uges madplan ud fra dem.
Det er ikke ligefrem en madplan, som hun vil anbefale som slankekost, selvom retterne sagtens kan laves i fedtfattige udgaver.
Men det er mættende og velkendt mad fra vores mormors køkken, som både børn og voksne stadig elsker.
Her får I både en hitliste over alle de indsendte retter og en madplan for de kommende syv dage. Inspiration til opskrifter ligger nederst i artiklen.
Torsdag:
Fredag:
Kyllingesteg og råkost med blomkål og broccoli.
Lørdag:
Søndag:
Hakkebøffer med kartoffelmos.
Mandag:
Tirsdag:
Brødæggekage og råkost af rødspidskål, appelsin og hakkede mandler.
Onsdag:
Pasta med kødsovs.
Fynboernes hverdagsfavoritter