I det fynske folks tjeneste

Her falder fredagens sne på Fyn

På Sydfyn og Langeland kan der falde tøsne fredag eftermiddag. Resten af Fyn kan få lidt sne fredag aften.

00:45

Se vejrudsigten fra TV 2 Vejret, der forudser tøsne flere steder på Fyn. Video: Arkiv / Ole Holbech

Fredagen er startet skyet de fleste steder på Fyn. I løbet af eftermiddagen breder et nedbørsområde sig ind over det fynske område, og på Sydfyn og Langeland kan man forvente sne eller slud.

 

Læs også Særlig klumpfisk fundet på Fyn - død af kulde

 

- Sydfyn får lidt tungere skyer. Her kan der til tider være byger i form af sne eller slud, siger meteorolog Jens Ringgaard Christiansen fra TV 2 Vejret.

- Temperaturerne holder sig lige over frysepunktet. Skulle der komme snebyger, er det altså tøsne, og så smelter sneen forholdsvist hurtigt igen, fortæller han.

Hele Fyn kan få sne

Fredag aften spreder nedbørsområdet sig til store dele af Fyn, som også periodevis kan få decembersne.  

- Det er ikke den store mængde sne, der skal komme. Der kan måske sammenlagt nogle steder komme to centimeter, men som tøsne, som hurtigt smelter igen, siger Jens Ringgaard Christiansen.

Lørdag vil der fortsat dannes snebyger flere steder i landet, som lokalt kan give et par centimeter sne.

Søndag nærmer et frontsystem sig landet fra vest, og det kan give udbredt sne og snefygning. Det er fortsat usikkert, hvor meget sne der falder i løbet af søndagen på Fyn.