Her kommer regnen: Fynboer får sjaskvåd onsdag
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Det bliver en onsdag, hvor regnbyger dominerer himlen. Især vest- og nordvestfyn kan se frem til en våd dag.
Hvis du har efterårsferie og planlagt at lave noget i løbet af onsdagen, så kan det være, du skal se efter aktiviteter indenfor.
Onsdagen byder nemlig på regn, regn, og mere regn.
- Dagen står i regnvejrets tegn over det fynske. Det bliver med regn i lange perioder - især den nordvestlige del ud mod Lillebælt - kan der nok komme de største regnmængder henover dagen, siger TV 2 Vejrets Thomas Mørk.
Asiens rigeste mand vil masseproducere Henriks opfindelse
En del af maskinen er opfundet i Henrik Stiesdals egen kælder på Fyn, og den skal gøre grøn brint billigere end nogensinde før.
Det hele begyndte i en kælder i Odense, og nu kan en fynsk opfindelse snart få afgørende betydning for Indiens grønne omstilling.
I spidsen for den fynske virksomheden Stiesdal A/S står vindmøllepioner Henrik Stiesdal, der sammen med sine cirka 75 medarbejdere har udviklet brintelektrolysemaskinen ’HydroGen Electrolyzer’.
Og nu skal den masseproduceres på en ny ”gigafabrik” drevet af indiens største industrivirksomhed, Reliance Industries.
- Vi vil gerne ud og gøre noget ved klimaet. Vi har en ambition om, at vi skal være årsagen til, at verden sparer en vis mængde CO2 i 2030, og der er det her jo virkelig stort for os, fordi det gør, at vi kommer ud og får en plads på markedet, siger Henrik Stiesdal til TV 2 Fyn.
Står bag hundredvis af opfindelser
Ifølge Reliance Industries administrerende direktør Mukesh Ambani, der siges at være Asiens rigeste mand, er samarbejdet et vigtigt skridt for at sætte skub i Indiens grønne omstilling.
- Det er jo rigtig, rigtig stort. Det betyder rigtig meget for os at kunne sige til vores folk: "Det virker altså. Vi er kommet så langt, så den her kæmpestore spiller gerne vil lege med os". Det er jo bare fedt, siger den fynske opfinder.
Ser man på Henrik Stiesdal er han da også den rette mand til jobbet, når der kommer til grøn energi. Han har gennem tiden fået tilnavne som vindmølleindustriens 'grand old man' og ’Mr. Wind Power.’
Fynboen står bag flere hundrede opfindelser og patenter og har modtaget en lang række priser for sine bidrag til udviklingen af blandt andet vindmøller.
I dag er Henrik Stiesdal direktør i virksomheden Stiesdal A/S, som han selv har grundlagt. Men han insisterer fortsat på selv at have tingene mellem hænderne.
Derfor har han også selv opfundet en del af det nye elektrolyseapparat i sit eget hjem.
- Det er jo noget andet end vindmøller, så jeg var på udebane. Og det duede ikke, for jeg måtte forstå, hvad vi snakkede om, så jeg satte en forsøgsopstilling op hjemme i kælderen for at blive fortrolig med det, fortæller han.
- Det er trædestenen fra grøn el til grønne brændstoffer
Langt de fleste har faktisk selv eksperimenteret med den slags elektrolyseapparat, Henrik Stiesdal nu skal masseproducere i Indien.
Elektrolyse, hvor man sætter strøm til vand for at spalte det til grunddelene ilt og brint, er nemlig en del af fysikundervisningen i folkeskolen.
Når brinten så brændes af igen, er det eneste restprodukt vand og energi. Så bruger man strøm fra vindmøller og solceller til at producere gassen, får man et grønt brændstof.
Ifølge Henrik Stiesdal kan det blandt andet bruges til at erstatte fossile brændstoffer, hvor el ikke er en mulighed – eksempelvis i lastbiler, oceangående skibe og en række industriprocesser.
- Det er trædestenen fra grøn strøm til grønne brændstoffer, grøn plastik og grøn gødning. Alt det starter med brint, fortæller han.
Derfor har Stiesdal A/S med hjælp fra eksperter på DTU brugt deres viden fra vindmølleindustrien til at udvikle et elektrolyseapparat, der skal gøre brinten billigere end nogensinde før.
Eksempelvis har eksperimenterne i Henrik Stiesdals kælder resulteret i en måde at gøre apparatets elektroder mere effektive.
- Det er ikke rocket science, men vi har fået det lavet, så det er så effektiv som muligt og så billigt som muligt, fortæller han.
Og så kommer den grønne omstilling ”helt af sig selv”, mener opfinderen.
Det våde vejr vil være der fra morgenstunden, og skyerne med regnbyger vil fortsætte med at trække ind over Fyn fra en vestlig retning.
- Samler man mængderne sammen er det ikke umuligt, at der kan komme en 20-30 millimeter henover dagen i dag. Måske endda lidt mere fra Middelfart og op mod Bogense-kanten, fortæller Thomas Mørk.
Det sydfynske øhav og især det sydlige Langeland ser ud til at få mindst regn i løbet af onsdagen.
Ifølge prognoserne kan fynboerne være heldige at opleve et ophold i regnvejret sidst på eftermiddagen og først på aftenen, men det er kortvarigt for regnen vil igen ramme Fyn senere på aftenen.
Temperaturen vil fra morgenstunden og det meste af dagen ligge på omkring 15 grader, hvilket er ret mildt for årstiden.