Du har måske prøvet det.
At Facebook-koden pludselig er ændret. At en fremmed er logget ind på din Instagram. Eller at der er blevet trukket et mærkeligt beløb på din konto.
For når mere og mere af vores liv foregår online, er vi også i større risiko for at blive ofre for hacking eller identitetsmisbrug.
Jo flere, der færdes på nettet, jo større er problemet
- Jo flere, der færdes på nettet, jo større er problemet, siger Anders Furbo Therkelsen, som er vicepolitiinspektør i Fyns Politi.
Og ja, der er meget, man kan gøre for at mindske risikoen for at blive hacket. Men hvad så, hvis skaden allerede er sket?
Hacket? Få adgangen tilbage
Vi skal nok komme tilbage til, hvordan politiet kan hjælpe dig, hvis du er blevet hacket eller oplever identitetstyveri.
Det er dog vigtigt, at du reagerer hurtigt og forsøger at få kontrollen tilbage over din konto.
Så log ind og skift din kode - hvis du kan - eller forsøg at gendanne din konto med de muligheder, der er, på det pågældende medie.
Uanset udfaldet skal du dog sørge for at skifte kode på dine andre konti, hvis du bruger samme eller lignende password. Ellers kan du risikere, at du også bliver hacket andre steder.
Hvor mange oplever hacking og identitetstyveri?
Sker der noget strafbart?
Men hvad så nu? Det er Anders Furbo Therkelsen ikke i tvivl om.
- Det første, man skal gøre, hvis man har mistanke om, at man er udsat for identitetstyveri, er at prøve at finde ud af, om der er ved at blive begået noget strafbart.
Så spær dit kort, hvis personen eller hackeren har fået adgang til kreditoplysninger. Tjek din bankkonto for mærkelige betalinger. Og se, om du har billeder liggende, som kan være æreskrænkende, hvis personen deler dem.
Man må altid gerne ringe ind og blive vejledt
Derefter kan du anmelde det til politiet på politi.dk/anmeld eller ringe og forhøre dig om, hvad du skal gøre - også hvis du er i tvivl.
- Man må altid gerne ringe ind og blive vejledt, pointerer Anders Furbo Therkelsen.
Her anmelder du til Politiet
Søg hjælp det rigtige sted
Politiet kan dog ikke hjælpe med alt. De kan for eksempel ikke give dig adgang til din Facebook eller lave en ny bankkonto til dig.
- Vi går ind og vurderer, om der er et strafbart forhold og iværksætter en efterforskning mod en gerningsmand, som vi håber på, at kunne finde, siger Anders Furbo Therkelsen.
Derfor pointerer han, at det er vigtigt, man også kontakter det sted, hvor problemet sker.
Du skal altså hive fat i din bank ved økonomisk kriminalitet, så de kan hjælpe dig med at spærre kort og gøre indsigelse mod betalingen. Eller hive fat i det sociale medie, hvis du ikke kan få adgang til din profil.
De fleste sociale medier har funktioner, man kan gøre brug af for at få sin konto tilbage. Det er dog ikke alle steder, man kan ringe ind og få direkte kontakt med en medarbejder.
Forvirret? Find hjælp direkte på telefonen
Hvis du stadig er forvirret, har vi et sidste tip. For udover at få hjælp hos banken, det sociale medie og/eller Politiet, kan du også have hjælpen i baglommen.
Forbrugerrådet Tænk og Trygfonden har nemlig lavet app'en "Mit digitale selvforsvar", hvor der er konkrete guides til, hvad du skal gøre, og hvem du skal hive fat i – uanset om du er udsat for hacking, deling af intime billeder, eller du har handlet i en fup-butik.
Derudover kan du få notifikationer om nye scams på nettet, så du for eksempel kan undgå at blive offer for en falsk besked fra PostNord.
