Hjemmefødsler skal styres fra Svendborg

Fynske kvinder, der ønsker at føde hjemme, skal fremover betjenes af jordemødre fra Svendborg.

-

Fynske kvinder, der ønsker at føde hjemme, skal fremover betjenes af jordemødre fra Svendborg.

Det er spareplanen for Sygehus Fyn, der betyder at hjemmefødselsordningen nu bliver centreret i Svendborg.

Det vil stadig være muligt for kvinder over hele øen at føde hjemme, men de gravide kvinder kan ikke længere regne med at få en fast jordemoder. I stedet får de hjemmefødende kvinder samme service som kvinder der føder på et sygehus, hvor kvinderne ikke føder med en allerede kendt jordemoder.

Kvinder fra Odense vil fremover kunne gå til konsultationer på et ny klinik på Rytterkasernen i Odense.

Antallet af kvinder, der vælger at føde hjemme, har været dalende siden 1997.

Oversigt

    Oversigt