"Kødet fejler ikke en skid"
- Hvis en landmand tager chancen og sender en gris med en for stor brok på slagteriet, risikerer han at blive politianmeldt. Derfor er der nogle, som afsætter grisen til en sort slagter, siger svinekonsulent Niels
Poulstrup fra Centrovice, der kan se, når der er kommet flere
grise ind på en gård, end der kommer ud.
- Men det må være op til landmandens egen samvittighed, siger Niels Poulstrup.
En sort slagter, som Fyens Stiftstidende har talt med, oplyser, at 90 procent af de grise, han slagter, har brok.
- Men herregud - kødet fejler ikke en skid, siger han til avisen.
Vil ikke ofre penge på destruktion
En landmand på Nordfyn, der ligesom slagteren ønsker at være anonym, erkender, at han hellere vil sende en syg gris til hjemmeslagter end ofre penge på destruktion.
- Når skaden alligevel er sket, så vil jeg da hellere tjene en femhundredemand på at sælge grisen til en slagter end at sende den til destruktion, siger landmanden.
Ifølge formanden for svinesektionen hos Den Danske Dyrlægeforening, Lene Thorup, er det cirka 2,5 procent af den danske svinebestand, der lider af brok, som er en udposning af tarme på svinets mave .
- Det er korrekt, at kødet ikke fejler noget, men grisen kan godt slagtes under normale omstændigheder. Det kræver normalt blot, at dyrlægen har tilset den og sørger for, at den bliver transporteret under særligt beskyttede forhold - det vil sige i en transport, hvor der højst må være
fem grise, siger Lene Thorup til Fyens Stiftstidende.
Fødevarestyrelsen har i 2009 og 2001 fået fået 155 anmeldelser om ulovlig slagtning, og ifølge Karen Olesen fra Fødevareministeriets rejsehold er hygiejneproblemet hos de sorte hjemmeslagtere stort.
- Det er generelt noget svineri, vi kommer ud til, siger hun.