Sound on/off

Hjernerystelse kan sætte en permanent stopper for arbejdslivet

Kitt fik den rette hjælp

Hvis ikke borgere med vedvarende hjernerystelse får den rette behandling, kan det i sidste ende koste samfundet dyrt. De fynske kommuner er ikke lige gode til at hjælpe borgere tilbage til jobbet, men Middelfart Kommune har været en stor hjælp for Kitt Funk Vase. 

 

JOURNALIST: KAMILLA KILIAS OG MARIA LILLESØ JEPSEN

 

-----

 

Kitt Funk Vase går en tur i det naturskønne område omkring hendes hus i Nørre Aaby, som en del af hendes behandling mod sin vedvarende hjernerystelse.

En hjernerystelse som hun fik en november aften i 2014 på en bytur, og som ændrede Kitts liv for altid.

- Vi var nede på en bar i Middelfart, hvor jeg stod helt oppe ved vinduet. Der var fyldt med mennesker. Og der var en mand, der blev smidt ud derfra og blev så sur, at han gik ud og gravede nogle brosten op ved vejen. Og kastede dem ind gennem vinduet, så jeg fik den ene af brostene i hovedet, siger Kitt Funk Vase.

- Så fik jeg det meget meget dårligt dagen efter, siger hun.

Ved lægen fik Kitt konstateret, at hun havde hjernerystelse.

00:24

En bytur, en bar og en brosten endte med at have stor betydning for Kitt Funk Vase. Videoen er en rekonstruktion. Video: Kamilla Kilias

Luk video

En hjernerystelser der ikke gik væk

Hjernerystelse er almen kendt, men de vedvarende af slagsen er ikke. Hvert år bliver 25.000 danskere ramt af hjernerystelse, hvor de fleste kommer sig indenfor de første tre måneder, mens 15-20 procent får symptomer, der varer ved i flere år efter.

- Vi har faktisk ikke et helt klart svar på, hvorfor nogle kommer sig hurtigt og uden problemer, og andre slås med mange symptomer i årevis, siger Hana Malá Rytter, der er leder på Dansk Center for Hjernerystelse.

Hvad er hjernerystelse?

  • En hjernerystelse opstår, hvis man rammes med en kraft, der gør, at hjernen bliver rystet. Det behøver ikke at være et direkte stød mod hovedet – også faldulykker og slag mod andre dele af kroppen kan give hjernerystelse.
  • De typiske symptomer er hurtig udtrætning, hovedpine, kvalme, svimmelhed, koncentrations– og hukommelsesbesvær, synsvanskeligheder og overfølsomhed for lys og lyde.
  • Hjernerystelse kan ofte ikke ses ved scanning eller neurologisk undersøgelse.
  • Hos de fleste forsvinder symptomerne inden for tre måneder, men for 15-20 procent af de ramte er følgerne langvarige (Post Commotionelt Syndrom - PCS).

Kilde: Center for Hjerneskade

Se mere

Kitts symptomer blev ikke bedre, men derimod værre.

- Jeg fik mere og mere hovedpine og blev mere og mere svimmel. Jeg havde det virkelig skidt. Jeg kunne nærmest ikke stå på mine ben. Jeg lavede ikke andet end at sove, for jeg kunne slet ikke holde mig vågen, siger den 46-årige fynbo.

Inden sin hjernerystelse arbejdede Kitt som veterinærsygeplejerske, men hun blev langtidssygemeldt på grund af de vedvarende symptomer.

Sound on/off

Jeg var stadig den samme indeni, men jeg kunne ikke holde ud at være mig selv.

Kitt Funk Vase

Stort problem i de fynske kommuner

Hvis ikke borgere med vedvarende hjernerystelse får den rette behandling, kan det have konsekvenser for deres tilknytning til arbejdsmarkedet. 

Lige knap halvdelen af borgere med vedvarende hjernerystelse modtager overførselsindkomster fem år efter. Det viser en undersøgelse fra Dansk Center for Hjernerystelse, der åbnede den 1. marts i år.

- Vi har gennem senere forskning dokumenteret, at hjernerystelse er forbundet med stor samfundsmæssige omkostninger. Folk som har fået en hjernerystelse har sværere ved at vende tilbage til arbejdet, siger Hana Malá Rytter.

I det kommunale system bliver man ikke altid fulgt på den mest hensigtsmæssige måde. Systemet har unødigt lange forløb, hvor folk bliver frustrerede.

Hana Malá Rytter, leder, Dansk Center for Hjernerystelse

Alligevel er der ingen regler på området i Danmark. TV 2/Fyn har kontaktet samtlige fynske kommuner, men det er umuligt at sammenligne kommunernes tilbud til hjernerystelsesramte. De har et virvar af forskellige tilbud - nogen bedre end andre, mener Hjernerystelsesforeningen.

- Det er lidt et lotteri, hvilken kommune man bor i, og om der er noget behandling overhovedet. Når der så er behandling, så kan det være svært at finde, og hvis det er til at finde, så kan det være, at der er ventetid, siger Nicolai Aaen, der er daglig leder hos Hjernerystelsesforeningen.

Kitt bor heldigvis i Middelfart Kommune

I dag arbejder Kitt Funk Vase ti timer om ugen som køkkenmedhjælper i en kantine. At Kitt i det hele taget arbejder med sin vedvarende hjernerystelse skyldes i høj grad Middelfart Kommune.

- Det var nogen, der forstod, hvordan jeg havde det, og hvad jeg kunne gøre for at få det bedre. Kommunen har ikke på noget tidspunkt presset mig ud i noget. De har holdt mig tilbage og sagt, at nu skulle jeg tage den med ro, når jeg selv var ivrig efter at gå op i timer, siger Kitt Funk Vase.

00:14

Hvis Kitt Funk Vase presser sig selv kommer alle hendes symptomer tilbage. Video: Lasse Beck Frost

Luk video

Det danske system er ikke indrettet til gruppen af borgere, hvor deres hjernerystelse varer ved, mener lederen af Dansk Center for Hjernerystelse.

- I det kommunale system bliver man ikke altid fulgt på den mest hensigtsmæssige måde. Systemet har unødigt lange forløb, hvor folk bliver frustrerede. Den måde de bliver behandlet på, hvor de selv skal argumentere for, at de har brug for behandling, er med til at forlænge deres symptomperiode. De står meget alene, siger Hana Malá Rytter.

Det er en problemstilling, som Middelfart Kommune allerede arbejder med.

- Vi har i nogle tilfælde oplevet, at de her borgere er kommet i klemme i systemet og i forhold til vores jobcenter og andre ting. Derfor har der været behov for, at man har lavet en håndholdt indsats, hvor man tager den enkelte borger alvorligt, siger Kaj Johansen (S), som er formand for Social- og Sundhedsudvalget i Middelfart Kommune.

Tidlig behandling gør stor forskel

Da hun når den lille bro, som hjælper hende sikkert over åen, kalder Kitt på sin hund.

- Scooter, her. Scooter, kom så.

Som en del af sin behandling skal Kitt gå ture hver dag. Det var et helvede i starten, men nu kan hun slet ikke undvære gåturene.

- Det betyder meget for mig, for det giver mig noget fornyet energi. Jeg har brug for luften. Tit vælger jeg at gå en tur først, inden jeg går ind for at sove, siger hun.

Hvis du får en hjernerystelse

  • Hold hyppige pauser og få masser af søvn. Du må gerne sove umiddelbart efter en hjernerystelse.

  • Lig dog ikke i sengen hele dagen, men skift mellem hvile og let aktivitet.

  • Du må gerne være fysisk aktiv, læse bøger eller se på skærme – så længe det ikke forværrer dine symptomer. Undgå dog aktiviteter med risiko for fald eller stød mod hovedet.

  • Brug eventuelt ørepropper eller solbriller ved følsomhed over for lys eller lyd.

  • Pas på med alkohol. Undgå det gerne helt.

  • Vær tålmodig med din bedring. Giv dig god tid til gradvist at vende tilbage til din tidligere tilværelse.

Kilde: Center for Hjerneskade

Se mere

Middelfart Kommune var hurtige til at hjælpe Kitt med den rette behandling, og ifølge Hana Malá Rytter er tidlig behandling vigtig.

- Hvis vi sætter ind tidligt, kan vi faktisk forebygge og reducere mængden af de længerevarende symptomer, og så vil det have en positiv effekt på muligheden for at genoptage arbejdet, siger lederen af Dansk Center for hjernerystelse.

Jeg præsterede at falde i søvn foran en kunde.

Kitt Funk Vase

Ingen regler

Der er ikke regler eller retningslinjer for, hvad kommunerne skal gøre for at håndtere borgere med vedvarende hjernerystelse. Ifølge Hana Malá Rytter kan det skyldes, at man i Danmark ikke anser hjernerystelse som en hjerneskade - men det er forkert.

- Når man har fået hjernerystelse, så er det de samme mekanismer, der gør sig gældende som ved en erhvervet hjerneskade. Det bakkes op af den måde, man anser hjernerystelse på internationalt, for der betegner man en hjernerystelse som en mild traumatisk hjerneskade, siger hun.

Selvom der ikke er regler tilbyder størstedelen af de fynske kommuner tilbyder dog rådgivning, men det er ikke altid nok.

- Nogle kan blive hjulpet alene gennem rådgivning, andre har brug for en decideret behandling. Hvis den ramte for eksempel har problemer med at få øjnene og hjernen til at spille sammen, så er det nødvendigt med samsynstræning, og det kan ingen rådgivning løse, siger Hana Malá Rytter.

00:16

Den 46-årige kvinde fra Nørre Aaby har prøvet en del behandlinger for at prøve at slippe af med sine symptomer. Video: Lasse Beck Frost

Luk video

Behandlinger for egen regning

Som borger skal man selv betale for sine behandlinger efter en hjernerystelse, men man kan søge støtte hos sit forsikringsselskab eller kommunen. Selvom det koster kommunen her og nu at betale for borgerens behandlinger, så gavner det på lang sigt samfundets pengepung, mener den daglige leder af Hjernerystelsesforeningen.

- Rigtig mange af de ramte er i den erhvervsaktive alder og vil gerne tilbage på arbejde. Det er jo en hel livsindkomst fra en skatteborger, man kan rykke ved, siger Nicolai Aaen.

Kitt har selv betalt for sine behandlinger, som spænder i alt fra fysioterapi til kraniosakral terapi. Middelfart Kommune kan godt se en fordel i at betale for de ramtes behandlinger i fremtiden.

- Hvis der er evidens for, at behandlingerne virker, og det er noget, som både kan hjælpe borgeren personligt, og som kan gøre, at man kommer tidligere tilbage på arbejde, så er det noget, vi skal være åbne for at høre om. Det er nyt for mig. Det er ikke noget, der har fyldt særlig meget i den politiske debat, siger formanden for Social- og Sundhedsudvalget, Kaj Johansen (S).

Udover at gavne samfundet, så gavner det også ramte som Kitt Funk Vase. I dag er hun i bedring og har ingen symptomer, så længe hun passer på sig selv. Hun trapper løbende op på sine arbejdstimer - inden længe i sit nye job hos en dyrehandel.

- Det vil kræve noget mere af mig rent kognitivt, hvor det lugter lidt mere af være veterinærsygeplejerske. Så det glæder jeg mig til, men jeg ved også, at det bliver hårdt, siger hun.

Kitt Funk Vase har allerede fået en forsmag på sit nye arbejde som veterinærsygeplejerske i en dyrehandel. Foto: Privat