Hjerte-sygdomme rammer Nordfyn

På Nordfyn rammes borgerne oftere af alvorlige sygdomme i hjertet, og samtidig indlægges de sjældnere på hjerteafdelinger end i den øvrige del af landet.

Hver dag dør 40 danskere af hjertesygdomme. Men det er ofte i yderområderne, at borgerne rammes af alvorlige sygdomme i hjertet. På Fyn er det specielt på Nordfyn, Assens og Kerteminde, at er risikoen ekstra stor. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Formand for Region Syddanmark, Carl Holst, forklarer det med lav uddannelse og usund livsstil.

- Vi kender problemet fra vores sundhedsprofiler, som dokumenterer den sociale slagside, siger Carl Holst til Jyllands-Posten.

Han mener samtidig, at borgerne i yderområderne ikke er lige så gode til at opsøge lægen i god tid.

- De kommer, når det er for sent, og det er nok kulturelt betinget, siger Carl Holst.

Oversigt

    Oversigt