I det fynske folks tjeneste

Høj ledighed i Odense - men Amira følte sig som slave på kontanthjælp og fik job

Både regeringen og Venstre vil gøre en ekstra indsats for at få flere ikke-vestlige flygtninge og indvandrere i job. Især Odense Kommune har høj andel af langtidsledige med ikke-vestlig baggrund.

00:19

Integrationsminister Mattias Tesfaye vil nu have flere ikke-vestlige flygtninge og indvandrere i job. Video: Fotograf: Redigering:

Amira Hirkil er et forbillede. Hun er en af de indvandrere med ikke-vestlig baggrund, som er lykkedes med at komme i job efter lang tids ledighed.

- Måske var det svært, fordi jeg er udlænding, og fordi jeg ikke er så god til dansk, siger Amira Hirkil. 

Amira Hirkil kom til Danmark fra Libanon i 1994. Siden fulgte sprogkursus og utallige praktikker for at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Og endelig lykkedes det. For knap et år siden blev hun ansat som husassistent i det odenseanske it-firma Online Plus. 

- Jeg vil ikke være på kontanthjælp, for man bliver sendt rundt fra det ene til det andet sted. Det vil jeg ikke, siger Amira Hirkil. 

Læs også Politikere: Virksomheder skal hjælpe til aktivering af indvandrere

Amira Hirkil forklarer, at hun følte sig som en slave af systemet. Fordi hun var på kontanthjælp, blev hun dikteret til, hvad hun skulle.

Men i dag er Amira Hirkil selvforsørgende. Hun arbejder 25 timer om ugen som husassistent i Online Plus – og har derudover et fast rengøringsjob på ti timer i en anden virksomhed.

Nu vil både Socialdemokratiet og Venstre gøre en ekstra indsats for at få flere ikke-vestlige indvandrere i job på samme måde som Amira Hirkil.  

Regeringen og Venstre vil gribe ind

I sin nytårstale sagde statsminister Mette Frederiksen (S), at integrationsområdet skulle gentænkes.

Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, slog også tonen an i sin tale på Venstres ekstraordinære landsmøde den 24. januar. Indvandrere med ikke-vestlig baggrund skal i højere grad i arbejde eller i uddannelse. 

- Vi vil afskaffe retten til kvit og frit at kunne modtage sociale ydelser, når man kommer til Danmark. Det skal simpelthen ikke være en mulighed længere. Kommer du til Danmark, skal du tage medansvar for dit eget liv. Du skal arbejde, eller du skal tage en uddannelse. 

Læs også Hjælp til illegale indvandrere: - Det er en humanitær forpligtelse

- Og hvis du ikke selv kan finde et job. Så finder vi en opgave til dig, sagde Jakob Ellemann-Jensen i sin tale på Venstres landsmøde i januar.

Og der er nok at tage fat på. For selvom det er lykkedes for Amira Hirkil at komme i job, har Odense Kommune en høj andel af ikke-vestlige langtidsledige. Ifølge tal fra Beskæftigelsesministeriet ligger Odense nemlig i bunden, når det handler om at få langtidsledige personer med ikke-vestlig baggrund i job.

Når man sammenligner tal fra det såkaldte seks-by-samarbejde  (København, Aarhus, Odense, Aaborg, Esbjerg og Randers) ligger Odense på sidstepladsen. 

Procentdel af ikke-vestlige ledige på kontanthjælp, som har været på kontanthjælp i over ti år

Tal fra seksbyerne
Aalborg 16,6 pct.
Esbjerg 18,6 pct.
Randers 20,1 pct.
Aarhus 20,6 pct.
København 22,7 pct.
Odense 25.5 pct.

I Odense har 643 borgere været på kontanthjælp i over ti år. Cirka halvdelen - 319 personer - har ikke-vestlig baggrund, viser tal fra Beskæftigelsesministeriet. Der er altså tale om en massiv overrepræsentation af langtidsledige odenseanere med ikke-vestlig baggrund.  

Samtidig viser en opgørelse fra Beskæftigelses- og Socialforvaltningen i Odense, at udgiften i Odense Kommune til forsørgelse af ikke-vestlige ledige var på 663,6 millioner kroner alene i 2020.  Til sammenligning er udgiften til forsørgelse af ikke-vestlige ledige i de øvrige fynsker kommuner, der har opgivet tal til TV 2 Fyn således:

Procentdel ikke-vestligeUdgift
Odense21663.600.000
Middelfart7,434.903.000
Ærø4,43.559.000
Nyborg9,449.594.000
Kerteminde7,224.000.000

Det har ikke været muligt at få oplyst tal fra øvrige fynske kommuner.

Nyttejob skal i spil

De høje tal undrer Mark Grossmann, som er medlem af Odense Byråd for Venstre. 

- Det ser ikke godt ud. Odense er jo Danmarks tredjestørste by, og vi skal kunne håndtere den slags udfordringer.

Mark Grossmann mener, at Odense Kommune skal gøre mere for at aktivere de ledige. 

- Vi har jo drøftet nyttejob i en længere periode, og fordi der har været den her kulturelle forskel, hvor man har været bange for at tale om indvandrere og etniske danskere i forhold til den høje ledighed.

- Der må vi bare sige, at Venstre i Odense foreslår, at hvis du har været ledig i mere end ti år, så skal du have et nyttejob. På den måde kan man sige, at man arbejder for den offentlige forsørgelse, man har fået, siger Mark Grossmann (V), der er medlem i Beskæftigelsesudvalget i Odense Kommune. 

Læs også Haveforening: Diskrimination af indvandrere var en nødløgn

Brian Dybro (SF), der er beskæftigelsesrådmand i Odense, mener, at det høje tal for langtidsledige ikke-vestlige personer skyldes fortidens synder.  

- Vi skal have flere ikke-vestlige ud på arbejdsmarkedet. Både for deres egen og samfundets skyld, men historisk set har vi ikke taget ordentlig hånd om dem, da de kom til Danmark. I 1980'erne og 1990'erne blev mange parkeret på kontanthjælp, og så er det svært at komme i gang, siger Brian Dybro.

Rådmanden mener, at det kræver flere ting at få ikke-vestlige indvandrere i arbejde. 

-  Der er ikke nogen enkelt løsning, for så havde vi jo taget den. Amira er det gode eksempel på, hvad man skal gøre. Det kræver, at der er nogle virksomheder, der åbner dørene op og vil tage ikke-vestlige indvandrere ind, det kræver, at kommunen griber bolden og hjælper de ledige ind på arbejdsmarkedet, og så kræver det, at den ledige vil og har troen på sig selv, siger Brian Dybro.

Udspil på vej

Regeringen vil i løbet af foråret præsentere et nyt udspil, som skal få flere ledige indvandere i arbejde, og integrationsminister Mattias Tesfaye bebuder store ændringer. 

- Det, vi planlægger fra regeringens side, er at bevæge os helt væk fra den logik, der er på ydelsessystemet, hvor man får en pose penge ind på kontoen den første i hver måned. Og så i stedet for at sige til folk: Der er ingen penge, med mindre du deltager aktivt 37 timer om ugen, siger Mattias Tesfaye (S).

00:21

Video: Fotograf: Redigering:

Luk video

 

Læs også Min mening: Odense har store problemer med integrationen

Og mens politikerne på Christiansborg arbejder på at flere ledige med ikke-vestlig baggrund i arbejde, passer Amira Hirkil sit job. Hun glæder sig over at have fået et arbejde, og dermed fået kollegaer og en grund til at stå op. Hendes gode råd er, at flere arbejdspladser får øjnene op for at ansætte udlændinge.

- Hvis vi bliver ansat et sted, og vi bliver kollegaer, så kommer vi til at tale sammen, og det gør, at vi bliver bedre til dansk, og vi føler os trygge, siger Amira Hirkil.