Hoffet godkender nyt fynsk kortspil

Det fynske webfirma HEPHEY har nu fået udarbejdet en revideret udgave af deres \"bilkort\" om Kongehuset. Den nye udgave er med silhuetter og en ændret kongekrone. Kongehuset har godkendt det nye spil, oplyser firmaet.

-


Sådan ser de cencurerede kort ud

Det fynske webfirma HEPHEY har nu fået udarbejdet en revideret udgave af deres \"bilkort\" om Kongehuset. Den nye udgave er med silhuetter og en ændret kongekrone. Kongehuset har godkendt det nye spil, oplyser firmaet.

Den første udgave af det kontroversielle kortspil indeholdt rigtige fotografier, og en rigtig kongekrone.

Hoffet mente, at det var en overtrædelse af markedsføringslovens paragraf 1, ligesom det er på kant med varemærkeloven at bruge billeder af de kongelige uden tilladelse.

- Det var ikke vores hensigt at bryde reglerne. Vi ville blot lave et sjovt lille spil, som folk kunne hygge sig med op til det kongelige bryllup, fortæller direktør for HEPHEY, Simon Glue.

Det nye kortspil har fået en mere \"fastelavns-agtig\" kongekrone, og fotografierne er erstattet af silhuetter af kongefamilien.

- Det er lidt absurd, men vi retter os naturligvis efter reglerne, siger Simon Glue.

Oversigt

    Oversigt