Høj fart ved betalingsanlæg

Der bliver kørt alt for hurtigt ved Storebælts betalingsanlæg. Politiet har ved to hastighedskontroller de seneste to uger snuppet 46 bilister, der kørte mellem 73 og 118 km/t. Den tilladte hastighed er 50 km/t.

-

- Vi synes det er ærgerligt for vores kunder og samtidig er vi bekymrede for trafiksikkerheden, når så mange kører så meget for hurtigt. Derfor undersøger vi nu, om vi kan gøre noget ekstra for at få bilisterne til at nedsætte farten i tide, siger afdelingschef John Jensen fra Storebælt.

Fartkontrollerne ved betalingsanlægget viser, at omkring to tredjedele af fartsynderne har overskredet hastighedsgrænsen med mere end 60 pct. og derfor står til en betinget frakendelse af kørekortet oveni bøden.

Oversigt

    Oversigt