Højvande brød igennem ved Dalby

Lørdagens kraftige blæst har givet forhøjet vandstand rundt om Fyn. Men trods vandstand på op til 150 cm over normal vande, gav det kun problemer få steder.

Beredskabsfolk fra Nordfyn, Kerteminde og Nyborg har natten og morgenen igennem fulgt det stigende vand, efter at DMI i aftens udsendte varsel om forhøjet vandstand.

Værst er det gået ud over sommerhusene i Dalby-bugten nord for Kerteminde. Sommerhusejerne er nu på vej til at tjekke, hvor galt det se ud, fortæller Aage Juel Jensen, formand for Sølyst Grundejerforening.

- Vandet er løbet bagom de midlertidige diger, vi ellers har fået lavet lørdag, siger Aage Juel Jensen.

Og vandet er nu på retur, og kl 9.31 afblæste DMI alarmen for hele Fyn.

Den forhøjede vandstand kommer i forbindelse med at stormen var løjet af og vandet vendte tilbage fra Østersøen.

Oversigt

    Oversigt