Højvande ved de fynske kyster

Både i Faaborg, Odense Fjord og Middelfart er havet steget over det normale. I Faaborg er vandstanden så høj, at flere gader er spærret for trafik.

-

Både i Faaborg, Odense Fjord og Middelfart er havet steget over det normale. I Faaborg er vandstanden så høj, at flere gader er spærret for trafik.


Prognosen for Faaborg havn torsdag lød på, at vandstanden kl. cirka 10.30 topper ved 174 cm. over det normale, inden den begynder at falde igen.


Det betyder, at Lillestrand, Munkholm, Vester Kaj og Færgevej ved roklubben spærret af vandet, oplyser Beredskabschef, Jørn Harbo, Faaborg.


Onsdag aften varskoede Danmarks Meteorologiske Institut Odense Brandvæsen om, at vandstanden i Odense Fjord ville stige i nattens løb.


Prognosen sagde, at vandstanden ville komme tæt på 1,5 meter over det normale ved totiden natten til torsdag. Ved det niveau begynder brandvæsenet at følge udviklingen nøje, ligesom de folk, der eventuelt skal hjælpe, bliver varslet.


Hvis vandstanden når 1,8 meter over det normale, er det kritisk for digerne langs kanalen.


Så galt gik det dog ikke. Vandet steg ganske meget, men ikke nok til at beredskabet trådte i kraft, oplyser vagthavende på Odense Brandvæsen.


Også i Middelfart steg vandstanden; men heller ikke her nåede det alarmerende højder.

Oversigt

    Oversigt