Hovedmistænkt i gidselsag vil hjælpe

Det Forenede Folks Demokratiske Front (UPDF), som myndighederne i Bangladesh har udpeget som hovedmistænkte i bortførelsen af tre Kampsax-ingeniører, tilbød i dag at være behjælpelige med gidslernes frigivelse. Heriblandt Nils Hulgaard fra Ebberup.

Fortsatte forhandlinger i Bangladesh

Det Forenede Folks Demokratiske Front (UPDF), der hidtil af myndighederne i Bangladesh er blevet udpeget som hovedmistænkte i bortførelsen af tre Kampsax-ingeniører, tilbød i dag at være behjælpelige med gidslernes frigivelse. Heriblandt Nils Hulgaard fra Ebberup.

"Selvfølgelig er vi parate til at tilbyde vor tjenester, hvis regeringen ønsker en fredelig afslutning på gidselkrisen", siger Robi Shanker Chakma, centralkomitémedlem af UPDF, i telefonen til det franske nyhedsbureau AFP.

"Vi har hele tiden sagt, at vi ønsker krisen afsluttet
fredeligt gennem forhandlinger og ikke gennem brug af militær magt", tilføjer han.

Fynske Nils Hulgaard, den anden dansker, Torben Mikkelsen, og briten Tim Selby blev 16. februar taget som gidsler i
Chittagong-højdedragene i det sydøstlige Bangladesh af
uidentificerede bortførere.

Efter nogle dage uden kontakt med bortførerne var der optræk til, at militæret ville gribe ind; men nu er der igen gang i forhandlinger med bortførerne. Bl.a. takket være 3 specialister fra det britiske Scotland Yard.

Oversigt

    Oversigt