Hudevad må afskedige folk

15 medarbejdere på virksomhedens fabrikker i Hudevad og Rudkøbing får i disse dage en fyreseddel. Radiatorfabrikkens moderselskab har gennem to år genereret et underskud på 21 millioner kroner.

-

15 medarbejdere på virksomhedens fabrikker i Hudevad og Rudkøbing får i disse dage en fyreseddel. Radiatorfabrikkens moderselskab har gennem to år genereret et underskud på 21 millioner kroner.

Ifølge Fyens Stiftstidende bliver afskedigelserne sat i værk for at reorganisere Hudevad Radiatorfabrik A/S, der selv er kommet hæderligt gennem de seneste to år, mens det står skidt til for moderselskabet Hudevad Export A/S. Især det tyske marked er gået næsten i stå, og her havde den fynske radiatorfabrik for få år siden halvdelen af sin omsætning.

Virksomhedens ejer, Søren Rasmussen, har trukket sig som administrerende direktør, for at give plads til en reorganisering af virksomheden. Jobbet er overtaget af Claus Bie, der har god erfaring med at vende udviklingen for firmaer i økonomisk krise.

Hudevad Radiatorfabrik har 192 ansatte, og krisen kan betyde at virksomheden må fyre flere folk, fortæller ejer Søren Rasmussen til avisen.

Oversigt

    Oversigt