Hund og katte indebrændt i Munkebo

Det kostede en hund, en kattemor og fire killinger livet, da der lørdag aften udbrød brand i et parcelhus på Bakkelunden i Munkebo.

-

Det kostede en hund, en kattemor og fire killinger livet, da der lørdag aften udbrød brand i et parcelhus på Bakkelunden i Munkebo.

Naboer opdagede, at der klokken 21.22 stod flammer op fra taget i huset, og da brandvæsenet dukkede op, blev det konstateret, at ilden var opstået i køkkenet.

Døren stod åben
Husets beboere - et yngre ægtepar med tre børn - var ikke hjemme, men der stod en dør åben til huset.

Politiet fik derfor mistanke om, at branden kunne være påsat, men da ægteparret var blevet kontaktet på telefon og kom hjem til huset, forklarede de, at døren stod åben, så husdyrrene kunne løbe ud.

Det nåede de desværre ikke, før de døde af røgforgiftning.

Husets køkken og taget over køkkenet brændte ned,og resten af huset blev røgskadet.

Brandinspektøren mener, at branden er opstået omkring komfuret.

Oversigt

    Oversigt