Hunde-smiley til fynsk hundepension

Fødevarestyrelsen dukkede op på uanmeldt kontrolbesøg. Besøget gav hundepension en uventet smiley.

Vi kan høre på folk, at de har læst den. Vi kan høre på folk, at de kigger efter, hvem der har en god smiley.

Det er sommerferie, og det betyder højsæson for pasning af familiens firbenede. Og udover de mange besøg fra hunde og katte, fik pensionatet et uanmeldt besøg fra Fødevarestyrelsen, som kom på kontrolbesøg.

På Fyn har Fødevarestyrelsen været på otte besøg og givet otte glade smileys. En af dem, der har fået en glad smiley er Lykkegården i Røjle på Vestfyn.

En dyrlæge dukkede pludselig op på uanmeldt kontrolbesøg. 

quote Vi kan høre på folk, at de har læst den. Vi kan høre på folk, at de kigger efter, hvem der har en god smiley

Kaj Juul

- Det hun her kiggede meget på var, om der var rent og i orden. Om de havde rene skåle, ren mad og rent vand, siger Kaj Juul, der har pensionatet Lykkegården.

En smiley af kvalitet

Og hunde-smileyer er ikke kun noget pensionatet selv går op i.

- Vi kan høre på folk, at de har læst den. Vi kan høre på folk, at de kigger efter, hvem der har en god smiley, siger Kaj Juul

Til gengæld undrer det ham, at det kun er hundepensioner med mere end fire bokse og kenneler, der opdrætter mere end tre kuld hvalpe om året, der får kontrolbesøg. Desuden er katte ikke med i ordningen.

- Hvorfor skal der være nogle, som man ikke gider at tage sig af, fordi de er for små. De hunde, der er der skal også passes ordentligt, siger Kaj Juul.

Historien bag pensionatet

Kaj Juul har selv taget en adfærds- og træneruddannelse inden for hundeområdet. Lige nu har de 26 bokse og alt efter størrelsen, kan der være to til tre hunde i en boks. Det er kun hunde fra samme familie, der opholder sig sammen. Pensionatet vælger ikke at blande dem. 

Og historien bag pensionatet udspringer af Kaj Juuls egne erfaringer.

- Vi havde selv et par hunde, og vi gik meget til træning og udstillinger. Jeg synes ikke, der var noget sted, hvor jeg kunne tænke mig at få min hund passet. Og så købte familien en gård og startede op, siger han.

Dyrevelfærden i hundekenneller og pensioner

Fødevarestyrelsen har siden 1. april kunnet uddele hunde-smilyer.

Efter Fødevarestyrelsens kontrolbesøg hos 120 af landets 218 registrerede kenneler og pensioner, har styrelsen kun forsynet seks steder med påbud og indskærpelser, viser en statistisk gennemgang, som TV 2/Fyn har foretaget.

 

 

 

Oversigt

    Oversigt