Huse får liggepest: Her tager det længst tid at få solgt sit hus

Over 400 dage kan det tage at sælge et hus nogle steder på Fyn, mens husene i andre områder på Fyn bliver solgt på under 100 dage.

Det er stor forskel på, hvor lang tid det tager at få solgt et hus på Fyn. En opgørelse fra Bolighed.dk viser, at den længste salgstid på Fyn i 2019 var at finde i postnummer 5610 Assens, hvor gennemsnittet af 50 boligsalg gav en salgstid på hele 413 dage. Den korteste salgstid i 2019 på Fyn var i postnummer 5210 Odense NV med et gennemsnit på 92 dage ud fra 200 salg.

Assens ligger dermed på en 7. plads på top-10 over længste salgstider i hele landet.

- Boligmarkedet er ekstremt opdelt. Omkring de store byer går boligsalget strygende, drevet frem af høj beskæftigelse og lave renter. Men vi ser samtidig, at nogle områder stadig ikke er kommet med i festen, siger Christian Jaspers, direktør for boligportalen Bolighed.dk i en pressemeddelelse.

Huse får liggepest

Når et hus har været til salg i længere tid længe, så forsvinder interessen fra køberne. Det som om, at huset slet ikke kan sælges, skiver Bolighed.dk. Ejendomsmæglere kalder det ”liggepest”, hvor potentielle købere går i en stor bue udenom huset.

- I nogle postnumre ligger der specielle huse, som det har taget flere år at få solgt, og det påvirker gennemsnittet for hele området. Billedet er mere usikkert, hvis der ikke bliver solgt ret meget i et område, men samlet set er det tydeligt, at folk især kæmper med lange liggetider i landdistrikterne og langt fra de store byer, siger Christian Jaspers.

Du kan tjekke salgstiden i dit eget postnummer ved at klikke på dit postnummer på kortet her. Kun postnumre med mindst 15 hussalg er med i opgørelsen.

Laveste niveau i ti år

En opgørelse fra boligportalen Boligas database i oktober viser dog, at salgstiden generelt er på det laveste niveau i ti år i flere kommuner.

Både i Nordfyns, Odense, Nyborg, Middelfart, Kerteminde og Faaborg-Midtfyn kommuner har den gennemsnitlige tid, det tager at sælge et hus, ikke været lavere i mere end ti år.

Fem råd til at bekæmpe liggepest 

 

Kort over salgstider. Røde områder har kortest liggetid, blå den længste liggetid.
Kort over salgstider. Røde områder har kortest liggetid, blå den længste liggetid.
Foto: Bolighed.dk

Oversigt

    Oversigt