Husejere fortsat uden brandforsikringer efter konkurs

4500 kunder i det konkursramte Plus Forsikring leger med ilden. Ifølge branche-foreningen Forsikring & Pension har de endnu ikke tegnet en brandforsikring, selv om fristen udløber på lørdag.

-

/ritzau/
4500 kunder i det konkursramte Plus Forsikring leger med ilden. Ifølge branche-foreningen Forsikring & Pension har de endnu ikke tegnet en brandforsikring, selv om fristen udløber på lørdag.

\"Det er meget foruroligende. De spiller simpelthen hasard med familiernes privatøkonomi ved ikke at tegne nye forsikringer\", siger Jens Peter Tranberg, der er vicedirektør i Forsikring & Pension, til Fyens Stiftstidende.

Brandforsikringen er ikke lovpligtig, men den er en betingelse for at få lån i huset. Uden forsikring kan kreditforeninger og andre panthavere kræve lån indfriet med meget kort varsel. Derfor opfordrer Realkreditrådet da også kunderne til hurtigst muligt at få tegnet en ny brandforsikring.

Oversigt

    Oversigt