Husk regntøj fra morgenstunden – senere kan solen komme frem

Tirsdagen starter med regnvejr over det meste af Fyn.

Der bliver brug for regntøjet, hvis du skal udenfor først på dagen tirsdag.

Allerede mandag eftermiddag advarede TV 2 Vejrets Per Christiansen fynboerne om vejret tirsdag morgen.

- I kan ligeså godt finde regntøjet frem, hvis I skal ud fra morgenstunden, sagde vejrværten.

Men allerede i løbet af formiddagstimerne trækker den ret

vedvarende omgang regnvejr østover. Dermed ikke sagt, at det så i stedet bliver solskinsvejr.

- Det efterlader os med bygevejr – men ud på eftermiddagen sætter vi en prop i for bygerne, og der kommer lidt mere sol på himlen og en 17-19 grader, siger Per Christiansen.

Tirsdag aften og natten til onsdag bliver det mest tørt og ret klart vejr, men efterhånden også skyet og med flere lokale byger. Temperaturen kommer ned mellem 10 og 15 grader

Det ustadige og våde vejr ser ud til at fortsætte resten af ugen. Især onsdag ser våd ud, advarer TV 2 Vejret.

Se mandagens sene vejrudsigt.

Oversigt

    Oversigt