Hvad laver katten om natten?

Hvad laver vores kæledyr katten, når den er ude? Det har en forsker sat sig for at finde ud via gps?er.

Et par dybfrosne kanariefugle fanget nytårsmorgen af en kat et sted på Fyn skal bruges i forskningen.
Et par dybfrosne kanariefugle fanget nytårsmorgen af en kat et sted på Fyn skal bruges i forskningen.

Giraf er en pænt forkælet hankat fra Odense, der får noget af sin mad serveret på kongeligt porcelæn.

Dens ejer, Arne Plougmann deltager i et forskningsprojekt, som blandt andet skal kortlægge kattens jagtinstinkt. Og tørkost på en musselmalet tallerken er ikke altid nok for Giraf.

- Det er fugle og mus, han er kommet hjem med, og så fotograferer vi dem og smider dem i fryseren, fortæller Arne Plougmann.

Emilie Marie Hansen er kvinden bag det hele. Og det er hende, der samler informationer og døde indsamlede dyr.

- Det skal munde ud i, at vi bliver klogere på, hvad det er de danske katte fanger, for det er der faktisk ikke nogen, der har undersøgt endnu, fortæller Emilie Marie Hansen.

I New Zealand er man ligefrem begyndt at forbyde katte, fordi de er en trussel mod naturen. Om det bliver tilfældet i Danmark ved man ikke endnu - men når forskningsprojektet er slut engang til efteråret, så er vi alle måske en smule klogere på kattens hang til at fange mus og kanariefugle.

Oversigt

    Oversigt