Hvorfor bliver vi tykke? Nyt SDU-center leder efter svaret

Syddansk Universitet har fået 60 millioner kroner til et nyt forskningscenter, der skal gøre os klogere på helt grundlæggende funktioner hos mennesker.

Nu opgraderer universitetet forskningen i en række spørgsmål, der helt sikkert interesserer mange mennesker.

Hvorfor bliver vi syge? Hvorfor bliver vi tykke? Hvorfor lever vi ikke længere - eller kortere? En stor del af svarene på disse store spørgsmål ligger i menneskets celler - nu skal de undersøges endnu grundigere.

Syddansk Universitet har fået 60 millioner kroner fra Villum fonden til at lave et helt nyt forskningscenter. VILLUM Center for Bioanalytical Sciences er navnet på enheden, der allerede nu har planlagt de første 29 forskningsprojekter.

- Perspektiverne i udforskning af de basale mekanismer i levende celler er enorme, og nu hvor vi kan udstyre vores laboratorier med det bedste udstyr, der kan købes for penge, er vi med helt i front, forklarer Ole Nørregaard Jensen, der bliver leder af den nye center.

Oversigt

    Oversigt