Hyldeblomsterne står i flor....

....og hvad kan vi så bruge dem til? TV2/FYN kårer sammen med chefkok Thomas Pasfall, Munkebo Kro, den bedste hyldeblomstopskrift.

Send en opskrift

Ligger du inde med en opskrift på, hvordan de skønne midsommerblomster kan fryde ganen, så send den til:

hyldeblomst@tv2fyn.dk

og deltag i konkurrencen om en frokost for 2 på Munkebo Kro.
Sidste frist for indsendelse er mandag den 18. juni 2007 kl. 12.

Thomas Pasfalls hyldeblomstdrik

Ingredienser

  • 30-40 hyldeblomstskærme
  • 1 kg sukker
  • 1 liter vand
  • 5 citroner
  • Citronsyre

Tilberedning

  • Vand og sukker koges op
  • De 5 citroner skæres i skiver og lægges i lagen.
  • Skyl hyldeblomsterne og hæld den varme lage over.
  • Lad blomster og lage trække i 3 døgn. Husk at røre i saften hver dag, det får smagen ud af blomsterne.
  • Efter 3 døgn sies saften gennem et klæde vredet op i vand.
  • Smag til med citronsyre. Opbevares på køl.

Saften er nu klar til at drikke. Husk at blande op med vand. Ahhh...herligt i sommervarmen.

Seernes opskrifter

    Lejf Esmann Andersen hyldeblomstmarmelade
    Kvaset fra hyldeblomsterne og citronerne (økologiske) kan bruges til marmelade.
    En tur i foodprocessoren, hakkes fint og koges med sin vægt i rørsukker, til det er mørkt og marmelade-agtigt.
    En velsmagende marmelade.

Vivi Olesen

30 store skærme eller flere små hyldeblomster 2 citroner 2 applsiner  25 g citronsyre 1½ kg sukker2 l. kogende vand½ tsk. Atamon pr.l saft Klip stilkene af blomsterne, skyl dem, og læg dem i en stor krukke.

Skær citron og appelsin i tynde skiver. Læg dem i krukken sammen med sukker og citronsyre.Hæld kogende vand over, rør godt rundt, dæk med en tallerken.Stil køligt i 4 dage, rør af og til.Si drikken, kog den op.

Tilsæt Atamon og hæld på rengjorte flasker.Luk flaskerne.Kan holde sig i månedsvis i en kælder etc.Fortynding : Ca.1:4 efter smag. 

Astrid Vohnsens hyldeblomstcider

Hyldeblomstcider ( der bruser som sodavand). 

Man tager en spand, bødte hvad som helst hvor der kan komme et tæt sluttet låg på.

Den tager man og skoller med kogene vand og der efter skyldes den med atamon. Det samme skal ske med låget.  Så fylder man spanden med skyldede hyldeblomster og hælder en ladge af sukker og vand. som skal være 1:1 så det koncervere og gærer på den rigtige måde. lagden skal dække blomsterne helt. 

Smag til med citronsaft, det er vigtigt at det ikke er citron skiver, fordi det hvide i citronen er enormt bitteret og som ikke smager godt.  Så lader man spanden med det tætsluttet låg, stå ude ved  stuetemperatur i 2 uger og derefter sigter man den og lader den stå i 1 mdr.

Derefter tager man portionen man skal drikke den næste dag og blander op med vand. fylder i en rengjort og skollede flaske. Fyld den halvt op og lad den stå til næste dag. Så får man den dejligste brusende hyldeblomst drik der er dejlig læskene. 

Charlotte og Hans Glæsels hyldeblomstvin

Ingredienser:
2 kg fine hyldeblomster
7-8 kg melis
Portvinsgær til 25 liter
Gærnæringssalt til 25 liter
150 g citronsyre

Blomsterklaserne befries for alle grovere grene, hvorefter der gerne skal være 2 kg blomster tilbage. Blomsterne koges i 5 minutter i 5-6 liter vand. Det ser forfærdeligt ud, men det er rigtigt nok.

Efter afkøling til under 25 graders sies afkoget gennem et klæde (saftpose) over i en ballon (25 liter), og gæren tilsættes.

2 kg melis opløses i 4 liter vand og hældes i ballonen (max 25 grader). Det hele rystes godt, og der sættes prop og gærrør i ballonen, som stilles på et lunt sted. Gæringen skulle så gerne gå i gang i løbet af et lille døgn.

Efter 3 dage tilsættes igen 2 kg melis opløst i 4 liter vand (max 25 grader)

Efter endnu 3 dage tilsættes 1 kg melis opløst i 4 liter vand
Efter endnu 3 dage tilsættes 1 kg melis opløst i 4 liter vand, hvis man ønsker en lidt tør vin, eller 2 kg melis i 4 liter vand, hvis man ønsker en lidt mere sødlig vin.

Desuden tilsættes gæringssalt og 150 g citronsyre opløst i vand. Der fyldes op med vand til 25 liter.

I de følgende (to) måneder bobler vinen stille og roligt, og når den bobler mindre end 3 gange i minuttet, skal den stikkes om.

Med 1 - 1 ½ måneds mellemrum stikkes den om endnu et par gange.
Vinen står nu på den sidste ballon ½ - 1 år, hvorefter den kan drikkes.

Hyldeblomstdrik
Af Tove Hylle, Harndrup

Ingredienser:
20 hyldeblomster
1 spk. brun farin
1 stor håndfuld frisk pebermynde
1 spk. avis
Skiver af økologisk citron

Lægges lagvis i en krukke og overhældes med kogende vand og smøres med jævne mellemrum. Trækker i 3 dage, hvorefter det sies og gemmes i fryser eller flaske med lidt atamon. Kan drikkes varm eller kold. Gerne med blå julekroneblomster i og isterninger.

Balsamisk sirup med hyldeblomst
Af Yvonne Hansen og Steen Hansen

Ingredienser:
2 dl. Hyldeblomstdrik
1 dl. Balsamisk eddike (den hvide)
2 dl sukker

Kom hyldeblomstdrik, eddike og sukker i en kasserolle og kog det ind, til der er tyk sirup. Smag på den for at finde ud af, om der skal mere sukker i. Den skal være let syrlig.

Ingredienser:
½ græs yoghurt
1 dl. Piskefløde
2 spsk. Flormelis
1 vanillestang

Vanillen skrabes ud og blandes med de andre ting og ?puf? ? her er en sommerfest. Arranger nu det hvide pust i en dyb tallerken. Læg bagte rabarber eller friske jordbær i kvarte oven på og hæld lidt hyldeblomstsirup over.

Hyldeblomster i beignetdej
Af Mette B. Hansen, Odense V.

25-30 hyldeskærme
100 g. mel
25 g smør
1 dl mælk eller vand
1 tsk. Salt
2 æg
2 spk. øl
Skaller fra en revet citron

Dejen laves om til pandekager. De rystede hyldeskærme dyppes i dejen og sættes ned i olie med hovedet nedad. Blomsterne skal dryppe af på køkkenrulle.

Server dem varme med rabarberkompot eller drys med flormelis.

Oversigt

    Oversigt