I Åben Vogn

-

Fyn Rundt i klassiske sportsvogne

Selv om en Jaguar D er bygget til racerløb, kan den sagtens føre sig frem i det fynske landskab uden at have en fartbøde hængende på køleren.


Hastigheden er nemlig lovlig, når Sandie Hansen Jensen i 7 små programmer guides rundt på Fyn i klassiske sportsvogne fra perioden 1950\'erne til slutningen af 1970\'erne.


Chaufførerne er bilernes egne ejere og det er også dem, der har fået lov at bestemme køreturen.


Og det har de været gode til. Turene går blandt andet til Helnæs, Hindsholm og Å Strandvej på Vestfyn.


Bilerne, der kan nydes i de 7 programmer, er udover Jaguar D, Morgan +8, Triumph Spitfire, MGC, Porsche 356, Austin Healey 100-6 og Lotus Super 7.


Så fantaserer du selv om en gammel drøm af en bil, eller har du bare lyst til at få fornemmelsen af vind i håret, så se med hver onsdag fra d. 27/6 - 9/8

Oversigt

    Oversigt