I fire fynske kommuner kan en Venstre-stemme ende hos Nye Borgerlige

Venstre og Nye Borgerlige er i valgforbund i fire fynske kommuner. Et skulderklap, men ikke en blåstempling, siger Nye Borgerlige-kandidat.

Op til folketingsvalget i 2019 afviste den daværende Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen, at en regering med Nye Borgerlige som støtte kunne komme på tale. 

Men der er langt fra Christiansborg til de mange rådhuse rundt om i landet. Det viser en opgørelse foretaget af Altinget.dk. Af den fremgår det, at Venstre og Nye Borgerlige er i valgforbund i 40 ud af 98 kommuner. 

Det betyder, at en stemme på Venstre potentielt kan gå til Nye Borgerlige og omvendt. 

På Fyn er det tilfældet i fire ud af de ti fynske kommuner. Specifikt er der tale om kommunerne Assens, Middelfart, Svendborg og Kerteminde. 

- For mig personligt er jeg da glad for, at Venstre henvendte sig. Jeg tager det som et skulderklap. Men jeg mener ikke, at man kan se det som en blåstempling, og det mener jeg heller ikke, vi som parti har behov for, siger Lars Lillebæk, der er spidskandidat for Nye Borgerlige i Assens Kommune. 

Forskel på lokal og national politik

Når partierne i højere grad kan finde fælles fodslag på kommunalt plan, end de kan på det nationale plan, så handler det om, at der er væsentlig forskel på de dagsordener, man har fokus på. 

-  Jeg tror ikke, at man ikke kan sammenligne lands- og kommunalpolitik. Indvandrerdebatten fylder ikke særligt meget her og heller ikke spørgsmålet om EU. Her er det sådan noget som folkeskolen og plejehjem, vi taler om. Så det er to borgerlige partier, der vil sikre, at stemmerne ikke går tabt, siger Lars Lillebæk. 

Den pointe bakker Søren Steen Andersen op om. Han er borgmester i Assens Kommune og spidskandidat for Venstre ved det kommende valg. 

- Landspolitik og kommunalpolitik har intet med hinanden at gøre. Det er alene et samarbejde af valgteknisk karakter, der handler om ikke at spilde stemmer, siger han til TV 2 Fyn. 

- Jeg har i øvrigt et godt indtryk af Nye Borgerliges kandidater her i kommunen, så for mig er de ikke sammenlignelige med dem, der sidder på Christiansborg. 

Undgår stemmespild

Et valgforbund er et valgteknisk samarbejde mellem partier. Kort sagt handler det om at sikre flest mandater på sin side af det politiske spektrum. 

Hvis det i en given kommune kræver 800 stemmer at få et mandat, og et parti får 1.000 stemmer, så risikerer man, at de sidste 200 stemmer "går tabt". Står der samtidig et parti og kun har fået 600 stemmer, så risikerer man slet ikke at få et mandat. 


Hvis de to partier er i valgforbund går de overskydende stemmer fra partiet med 1.000 stemmer til det med blot 600. På den måde sikrer man sig, at stemmerne ikke bliver "spildt". 

Valgforbundene er ikke politisk forpligtede over for hinanden. 

- For mig er det ekstremt vigtigt, at der ikke er nogen stemmer, der går tabt. Hvis man kigger på den anden side, så er Socialdemokratiet og Enhedslisten også i valgforbund, og der er jo også tale om et parti fra den yderste venstrefløj og et fra midten, siger Lars Lillebæk.