I fire fynske kommuner kan en Venstre-stemme ende hos Nye Borgerlige
Artiklen er mere end 30 dage gammel
kopieret!
Venstre og Nye Borgerlige er i valgforbund i fire fynske kommuner. Et skulderklap, men ikke en blåstempling, siger Nye Borgerlige-kandidat.
Op til folketingsvalget i 2019 afviste den daværende Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen, at en regering med Nye Borgerlige som støtte kunne komme på tale.
Men der er langt fra Christiansborg til de mange rådhuse rundt om i landet. Det viser en opgørelse foretaget af Altinget.dk. Af den fremgår det, at Venstre og Nye Borgerlige er i valgforbund i 40 ud af 98 kommuner.
Det betyder, at en stemme på Venstre potentielt kan gå til Nye Borgerlige og omvendt.
På Fyn er det tilfældet i fire ud af de ti fynske kommuner. Specifikt er der tale om kommunerne Assens, Middelfart, Svendborg og Kerteminde.
- For mig personligt er jeg da glad for, at Venstre henvendte sig. Jeg tager det som et skulderklap. Men jeg mener ikke, at man kan se det som en blåstempling, og det mener jeg heller ikke, vi som parti har behov for, siger Lars Lillebæk, der er spidskandidat for Nye Borgerlige i Assens Kommune.
Forskel på lokal og national politik
Når partierne i højere grad kan finde fælles fodslag på kommunalt plan, end de kan på det nationale plan, så handler det om, at der er væsentlig forskel på de dagsordener, man har fokus på.
- Jeg tror ikke, at man ikke kan sammenligne lands- og kommunalpolitik. Indvandrerdebatten fylder ikke særligt meget her og heller ikke spørgsmålet om EU. Her er det sådan noget som folkeskolen og plejehjem, vi taler om. Så det er to borgerlige partier, der vil sikre, at stemmerne ikke går tabt, siger Lars Lillebæk.
Kan skifte farve: To fynske borgmesterposter er på vippen
Kommunalvalget er lige om hjørnet, og i otte ud af ti fynske kommuner står den nuværende borgmester til genvalg. I to kommuner er intet dog afgjort på forhånd, og borgmesterposterne kan derfor ende med at skifte farve.
De fynske socialdemokrater har grund til at være ekstra spændte på valgresultatet den 16. november.
Ifølge en analyse foretaget af NB-Medier om borgmesterposterne i Region Syddanmark, er der nemlig to fynske kommuner, hvor borgmesterposten er usikker.
Det drejer sig om Kerteminde Kommune og Ærø Kommune, der de seneste fire år har haft en socialdemokratisk borgmester ved roret, men som nu kan risikere at måtte aflevere borgmesterkæden til et andet parti.
Højre står sammen
I Kerteminde Kommune er der ifølge NB-Medier lagt op til en ægte valggyser. Ved valget i 2017 tog det tre hele dage før Kasper Ejsing Olesen (S) kunne sætte sig i borgmesterstolen. Her har han siddet med et rødt mindretal med ti mandater af de i alt 25, og det er lykkedes kun at få fat i borgmesterkæden med hjælp fra Venstre.
Denne gang har Venstre dog indgået en aftale om valgforbund med Konservative, Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti.
- Den store udfordrer er De Konservatives Klavs Norup Lauridsen, der sikrede partiet et kanonvalg i 2017, hvor partiet gik fra et til syv mandater, skriver NB-Medier.
Det bliver derfor spændende at følge, om Kasper Ejsing Olesen kan overbevise vælgerne om, at han skal have lov at beholde borgmesterkæden fire år mere. Selv mener han dog ikke, at det er den kommende valgkampsføring, der er afgørende.
- Det vigtige for mig er arbejdet mellem valgene, og der mener jeg, at jeg har vist viljen til at arbejde hårdt for kommunen, siger Kasper Ejsing Olesen til TV 2 Fyn.
Alt kan ske
På Ærø er kun én ting sikker – borgmesterkæden skal finde en ny hals at hænge om. Den nuværende borgmester Ole Wej Petersen (S) genopstiller ikke som borgmesterkandidat.
I stedet har Peter Hansted overtaget posten som Socialdemokratiets spidskandidat, men den socialdemokratiske gruppe er splittet, og der er opstået to nye lokallister.
- Alt kan ske på Ærø efter valget, skriver NB-Medier.
I de øvrige fynske kommuner vurderer NB-medier at der er stor sandsynlighed for, at de nuværende borgmesterpartier får lov at beholde borgmesterkæderne.
Den pointe bakker Søren Steen Andersen op om. Han er borgmester i Assens Kommune og spidskandidat for Venstre ved det kommende valg.
- Landspolitik og kommunalpolitik har intet med hinanden at gøre. Det er alene et samarbejde af valgteknisk karakter, der handler om ikke at spilde stemmer, siger han til TV 2 Fyn.
- Jeg har i øvrigt et godt indtryk af Nye Borgerliges kandidater her i kommunen, så for mig er de ikke sammenlignelige med dem, der sidder på Christiansborg.
Undgår stemmespild
Et valgforbund er et valgteknisk samarbejde mellem partier. Kort sagt handler det om at sikre flest mandater på sin side af det politiske spektrum.
Hvis det i en given kommune kræver 800 stemmer at få et mandat, og et parti får 1.000 stemmer, så risikerer man, at de sidste 200 stemmer "går tabt". Står der samtidig et parti og kun har fået 600 stemmer, så risikerer man slet ikke at få et mandat.
Politiker lover 50 kroner til plejehjem for hver stemme, han får
Venstremand Per Sehested-Blad lover 50 kroner til plejehjem for hver stemme, han får til dette års kommunalvalg.
"En stemme på mig er 50 kroner til plejehjem uanset valgets udfald."
Sådan skriver kommunalpolitiker Per Sehested-Blad (V) i sin annonce i ugeavisen onsdag.
Her lover han at oprette en plejehjemsfond og sætte 50 kroner ind for hver personlig stemme han får.
- Jo flere stemmer jeg får, jo flere penge. Hvis man kan hjælpe andre, så synes jeg ligeså godt, man kan gøre det, siger han.
Ikke en ulovlig annonce
Selvom Per Sehested-Blad lover noget meget specifikt i annoncen, er den ikke ulovlig. Heller ikke, selvom han giver lovning på penge.
- Det er en lovning på noget, som vedkommende formentlig ikke kan holde. Havde det været kommercielt, havde det været noget andet. Så havde det været i strid med markedsføringsloven, siger Sten Schaumburg-Müller, der er professor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet.
TV 2 Fyn har været i kontakt med Ugeavisen i Odense, og de ser ingen grund til ikke at bringe annoncen.
- Det er en ekstraordinær annonce. Men det er ikke en annonce, der bevæger sig ud over grænsen for, hvad vi vil bringe, siger Poul Kjærgaard, der er chefredaktør hos Fyens Stiftstidende.
Donerer uanset hvad
Lovningen på de 50 kroner per stemmer har Per Sehested-Blad tænkt sig at overholde.
For at oprette en fond, skal der minimum 50.000 kr. til. Derfor donerer Per Sehested-Blad beløbet uanset hvad.
- Der er ikke nogen, der bliver snydt. Jeg donerer pengene uanset, om jeg bliver valgt ind eller ej, siger han.
Da det er frit for folk, hvem de vil stemme på, så mener han ikke, at der er noget forkert i at love penge for stemmer.
- Hvis folk ikke ved, hvem de skal stemme på, så kan de ligeså godt stemme på mig, og hvis man synes, det er useriøst, så kan man bare lade være, siger han.
Bedre livskvalitet til ældre
Idéen med plejehjemsfonden opstod, fordi Per Sehested-Blad selv har oplevet problemer med ældreplejen i familien.
- Derfor kom jeg til at tænke på, hvad man kunne gøre, siger han.
Plejehjemmene i Odense vil efterfølgende kunne søge om penge i fonden til at skabe bedre livskvalitet hos de ældre.
- De fortjener at have en interessant hverdag fyldt med oplevelser og stimulering. Jo flere stemmer, jo flere midler, skriver kommunalpolitikeren i annoncen.
Hvis alle odenseanere stemmer, er der omkring 162.000 stemmer kommunalpolitikeren kan hente. Og det ville kunne blive til 8,1 million til de ældre.
Hvis de to partier er i valgforbund går de overskydende stemmer fra partiet med 1.000 stemmer til det med blot 600. På den måde sikrer man sig, at stemmerne ikke bliver "spildt".
Valgforbundene er ikke politisk forpligtede over for hinanden.
- For mig er det ekstremt vigtigt, at der ikke er nogen stemmer, der går tabt. Hvis man kigger på den anden side, så er Socialdemokratiet og Enhedslisten også i valgforbund, og der er jo også tale om et parti fra den yderste venstrefløj og et fra midten, siger Lars Lillebæk.
